Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af og til i Aviser for at livnaere sig. Det var i dissc trange ’1 idcr, at han
skrev sin forste. Bog, en liden »kritisk Studie« over Henrik Ibsens Keiser
og Galilaeer«, som dengang netop var udkommen. Det var en mere
let-skreven end tanketung liden Bog; men lsest blev den. saa den endog udkom
i andet Oplag, og da den anonyme Forfatters Navn blev kjendt, var der
mange, som begyndte at léegge Merke til ham og imodese hans Udvikling
med Forventninger.
1 1875 blev han saa Student med Udmerkelse, og Aaret efter fik
han et Slags fast Ansaettelse som Medarbéider i »Aftenbladet«.
Der var en liden Vaabenstilstand i den politiske Kamp dengang;
Slaget fra Begyndeisen af Syttiaarene var endt, om end ikke algjort, og den
store afgjorende Storm, der skulde slutte Decenniet, var endnu ikke begyndt.
Politiken optog derfor ikke de nye Studenters Interesser i samme Grad,
som Tilfaeldet var baade nogle Aar for og nogle Aar senere. Men der var
alligevel adskillig Gj;ering i Sindene, og religiöse, filosofiske og a-sthetiske
Sporgsmaal blev diskuterede baade sent og tidlig. Brandes’
»Hovedstrom-ninger« og »Det nittende Aarhundrede«, Darwinismen, Positivismen,
Bran-des’s Forelsesninger over Kierkegaard, Bjornsons »Magnhild« og »Kongen«,
alt dette satte Sind og Tanker i Bevaegelse, og med alt dette kom Garborg
1 sine forste Studenteraar i Berorelse. I Begyndeisen forholdt han sig
fiendt-lig til det; men de nye Idéer maa have gjort et sterkere Indtryk paa ham,
end han selv vidste, thi et Par Aar efter gik han over til den Leir, han for
havde bekjaempet.
I Tiden 1 nennest for denne Overgang var han sterkt beskjaiitiget
med at forfiegte Maalstrasvets Sag. I 1877 udgav han sit vidtloftige Forsvar
for Maalstraivet: »Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevsegelse. Et
Forsog paa en omfattende Redegjorelse formet som polemiske Sendebreve
til Modstrasverne«, og samme Aar begyndte han at udgive Maalbladet
Faxlraheimen«, hvor hans nye Standpunkt inden ret lamge begyndte at
komme tilorde.
I »Fredraheimen« optraadte Garborg ogsaa som Novellist; allerede
i 1878 udfoldede han en meget betydelig Produktivitet paa dette Omraade.
Det var tunge og morke Bondenoveller, han begyndte at skrive, med
Trold-dom og Besvasrgelser og anden romantisk Uhygge i;*) men. samtidig
inde-holdt »Faedraheimen ogsaa hans forste moderne Fortadling, den i 1881
sasrskilt udkomné »Ein I’ritenkjar*.
Fortaellingen vil vise et Exempel paa, hvilken Forfolgelse og
Mod-gang der her i Norge moder den Mand, som ikke deler Kirkens Tro, og i
sin nye Iver har Forfatteren sogt at drive Billedet op til den allerhoieste
Spidse af Bornerthed og Ufordragelighed; her er en Hustru, der med
Af-sky forlader sin Mand, fordi han er Fritrenker, og her er en S011, der som
Prest holder en haard Dommedagspraxliken ved sin fritaenkerske Faders
*) »Av laak .Kt«, »Benin«, »Seld til den Vonde«, se »Forteljingar og Sogura.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
