Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De Elvenavne, hvis Betydning med nogenlunde Sikkerhed kan angives,
er tilstrækkelig mange til at vise, fra hvilke Forestillingskredse Navnene er
hentede. Den allerstørste Mængde hentyder til Strømningens Styrke,
Fossefald, Skumdrev, Damp, eller omvendt ganske langsomt Løb. I Forbindelse
dermed staar de Navne, som betegner større eller mindre Vandmængde,
og de, som sigter til Lyd af Strømningen, Larm eller Stilhed. En anden
meget talrig Klasse er de, som hentyder til Farve, Skin, Grumsetbed
eller Klarhed. Noget færre er de, som betegner Varme, Kulde, Frost,
Is. Mange har Hensyn til Bundens Beskaffenhed (Berg, Sand, Grus, Ler);
ligeledes mange til Leiets Form (Dybde, Udgravning, Bredde, Tranghed). Til
det omgivende Terrains Beskaffenhed og Udseende sigter en hel Del Navne
(Klippeskrænter, Fjeldhøider, Skovland, Myrland osv.). En ligeledes talrig
Klasse hentyder til Løbets Retning (ret Løb, Bøininger), Forgreninger og
Udvidelser. Fremdeles er der en talrig Klasse, som sigter til Vegetationen
omkring Elveleiet, sjeldnere i selve Leiet (som Røyr-, Star-); hertil hører de
mange Navne, som er dannede af Trænavne. Særskilt maa nævnes den
talrige Klasse af Navne, som er dannede af Dyrenavne, ved hvilke
Betydningsforholdet kan være forskjelligt. Endel er udentvivl Sammenligningsnavne
(som Hind, Geit, sigtende til det raske, hoppende Løb; hertil hører sikkert
ogsaa en Del af dem, der kommer af Fuglenavne, hvor der maa tænkes paa
en Sammenligning mellem Lyden af Strømmen og Fuglenes Stemme), andre
maa være begrundede i, at der ved Elven har været særligt Tilholdssted for
en Art Dyr (saaledes de af bjórr og bifr); men ved mange synes det
tvivlsomt, hvorledes Betydningsforholdet bør opfattes. Endelig er der en ikke
saa liden Klasse, som betegner et Forhold til Menneskene og deres
Virksomhed, hjælpende eller hindrende, ødelæggende, skrækindgydende,
afgrændsende osv. Hertil slutter sig særskilt de, som betegner Rigdom eller Fattigdom
paa Fisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
