Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Kreg–Kross-.
† Kregnes 49 Melhus. Udt. lcr&ngnés. — Kreggianes AB. 43.
Mellem to Bække, hvoraf den ene heder Skjerva.
* Kr egg eller *Kreggja kunde staa i Forbindelse med Kragg m.,
lidet, kroget Træ, jfr. Kraggskog, Skov af Smaatræer (Aasen og Ross). Se
NG. XIV S. 282.
Kringla.
Kringla. Falder fra S. i Hovedelven nedenfor Nesbo i Aurland.
Kringla. Falder i Imsa paa Snaasen; gjor en stor Boining.
Kringlebækken. I Valdalen i Norddalen.
Kringla f., Kreds, Ring. Navnet sigter vel til et buet Lob. Jfr. Ringla.
Krisma. Kommer fra Krismesjøen [Knapsjoen, Helland I S. 524] og
lober ud i Julussa paa Grændsen af Elverum og Aamot.
Krok-.
K rok ja. Tverelv til Otteraaen fra 0. i Bykle.
[K r o k a a. Gaar til Mandalselvens Bielv Skjerka i Aaseral. Helland
I S. 133].
Kroketbækken. I Fjeldet sydlig i Sundalen.
Kroketbækken. Falder i Gammelvoldsjøen, der har Afløb til
Roa i Tvdalen.
[K r o k e 1 v e n. Paa Østvaagøen i Gimsø; gjør to retvinklede Bøi-
ninger].
† Krokedal 32 Enebak. — i Krokadale BB. 404 s. Ved en Elv,
som ogsaa gaar forbi Krokedal i Trøgstad og for sit Udløb i
Øieren gjør en skarp Bøining. NG. II S. 215.
† Krokbækken 138 Kvikne. Ved en Bæk, der gaar til Gisna i
Rennebu. NG. III S. 436.
[† K r o k a a e n 78, 2 Bronnø. Udt. hrölcåa. Ved en Aa, der gaar
i store Bugtninger],
Af krökr m., Bugt, Bøining, og Adj. krököttr. Krokja kan ei være
gammel Form. S. B. Krokedal viser vel tilbage til et Elvenavn Kröka.
Se NG. II S. 215.
?† Kroppen 53 Tilder. Udt. Jcrappa, Dat. -pen. — af Kroppo
AB. 41. Ved en Elv, som her falder i Nidelven, og som forøvrigt
længere oppe maa have hedet Leira.
Jfr. Kroppån, der falder i Emmån ved Niifvelsjö K. i Jönköpings L.
0 K r o p p a kunde mulig staa i Forbindelse med kreppa, at krympe
sammen, jfr. k r o p n a. Jfr. ogsaa krapp, trang, knap (Aasen).
Kross-.
Krossaaen. Udt. lcrøssåné■ Falder fra N. ud i Aabjøra i N.
Aurdal og danner en ret Vinkel med denne.
Krossaaen. Udt.’ lcrassåa. Falder i Rotla i Selbu.
† Krosbæk 34 Aamli.
Af k r o s s m., Kors; jfr. Korselven. Med Hensyn til
Betydningsfor-boldet kan maaske sammenlignes Krossvid, et Træ, hvis Grene danner et
Kors (Aasen). Elven i Selbu gaar i en spids Vinkel ud i Rotla. Ved en
Fjeldelv kunde ogsaa tænkes paa et som Veimerke opreist Kors; jfr. NG.
Indl. S. 62. Krossä findes paa 2 Steder paa Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
