Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
† Marhaug 44 Tingvold. Udt. marhauen.
? † Mardal 49 Bronnø. — Merdal 1520. 1610. 1614. Ved en
Bæk.
†Marhaugen 18 Steigen.
•Mara, af ru a r r m., Hest, som i den historiske Tids Oldnorsk kun
bruges i Digtersproget, men godt tidligere kan have været alm. brugt som
Fællesord ligesom det deraf dannede Hunkjønsord merr. Se NG. IV, 1
S. 37. 82. Endel af de ovf. anførte Navne kan mulig være ligefrem
sammensatte med m a r r. Jfr. Muru og Mer-.
† i M a r d a m DN. III 500, 1428. Forsvundent Gaardnavn i
N. Fron.
Hvis Navnet er rigtig skrevet i Brevet, maa det forstaaes som M a r 8 å m,
Dat. Flt. af et Elvenavn M a r Ö å, hvori Iste Led maatte være Dyrenavnet
morör, Maar. Se NG. IV, 1 S. 117. Jfr. Maar.
Marn-.
Mandela. Udt. mann-. Gaar fra Sundsbarmvandet gjennem
Mandalen i Flatdal til Aamotsdalselven og Seljordsvasdraget i
Telemarken. — Jfr. i Mannadale DN. XIII 96, 1458. 99, 1463.
Mannedall DN. XIII 101, 1466. Fra det 16de Aarh. Mandal.
† Mandal. Ved Mandalselven i Lister og Mandals Amt. — i
Mannadale, Mannæ- DN. IV 275, 1349. 378, 1371. II 465,
1412 o. fl. St. i Monnadale VI 429, 1418. 452, 1426. Senere
Manne-. [Den vestlige af Vasdragets Kildeelve kaldes efter
Helland I ’S. 131 nu Monn eller Monselven. Jfr. Monn-].
† M a n d a 1 e n. Bygdenavn i Vold i Romsdalen. Elven kommer
fra Maanevand (AK.). [Dalen kaldes nok alm. Maandalen],
[? † Mandalskleven. Langs en til Eiteraaeri gaaende Bæk, der
kommer fra Mandalsakselen i Vefsen],
Jfr. Mårn, Sø i Vånga S., Östergötland.
Den gamle Form ialfald af Mandalselvens Navn maa liave været Morn,
Gen. M a r n a r, en Afledning af en Stamme m a r-. Jfr. Marne, nu Mare i
Holland og Merina, sydtydsk Elvenavn. Förstemann Ortsn. Sp. 1065. Jfr.
ogsaa Maane.
† 3Iarsaa 2 Indviken. Udt. mä’rså. — i Marso BK. 10 b. i Masso
BK. 14b. i Massaa BK. Ila. i Maass a BK. 11b. Massaa
DN. XII 158, 1427. Massa DN. XII 230, 1490. Ved en Elv
paa Nordsiden af Hovedfjorden udenfor Loen.
Mas-.
M a s e 1 v e n (RK.). Udt. massåa. I det Vasdrag, der falder i
Reinbjørelven ved Askelaunet i Overhallen.
† Masdalen 55 Førde. Øverst ved en Elv, der falder ud fra S. i
Movandet i Førde.
† M a s d a 1 95 Ulstein. — af Mastall AB. 82. Paa Vartdalsslranden
ved Udløbet af en Bæk.
Jfr. masa, have et langvarigt, møisomt Arbeide; masen, besværligt, som
gaar sent og moisornt. Sv. Dial. masa, gaa sent (Aasen)?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
