Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naum- — Navnaaen.
171
† Nomeland 47 Valle (Valle S.). Udt. nome-. — Nomaland DN.
VIII 411, 1468. Nomeland DN. Il 671, 1477.
† Nomeland 64 Valle (Hyllestad S.). Udt. nome-.
† Nomeland 78 Øvrebø. Udt. näme-.
† Nome 80 Øislebø. Udt. näme- (ogsaa opg. nome-). Ligger ved
den nordre Ende af Nomevandet, som ved et smalt Sund, Skapte,
er forbundet med Mandalselven. Længere nede ved samme
Vasdrag ligger Nommedal 56 Holme, udt. nomme-.
† Naamdal 82 Hosanger. Udt. nåm- (ogsaa opg. nam-). Ved
Mo Sogns Hovedelv; strax ovenfor og nedenfor falder
Sideelve ud.
†Nummedal 8 Vik i Sogn. Udt. nomme-. — i Naumudal BK.
33 b. 48 a.
Kun ved endel af disse Navne har man en opr. Form Naum- hjemlet
ved gamle Kilder. Men de Forandringer, disse sees at have undergaaet i
senere Tid, gjør det sandsynligt, at ogsaa de øvrige har samme Oprindelse.
O. R. sætter det Elvenavn, som ligger i dem, i Forbindelse med det isl. Adj.
n a u m r, trang. Selv paa de større og bredere af disse Elve kan et Navn
med denne Betydning vel passe for enkelte Strækningers Vedkommende. De
to Gaarde Nomeland i Valle ligger begge ved Otra og har mulig sit Navn af
Indsnevringer i denne. Om der ved Siden af N a u m a har været en sterk
Form Naum, er vel usikkert; Formen Naumadalr er ikke bevisende
derfor, da der selv i ældre Diplomer er megen Vaklen i Mellemvokalen. Med
Hensyn til det nuv. Navn Namsens Oprindelse af * N a u m u s æ r, egentlig
Navn paa Fjorden, som er sms. med Elvenavnet *Nauma, se Thj. VSS.
1891 S. 212. Jfr. Koss under Nome; den der antydede Forklaring af’linmi m.,
Beholder, poseformet Udvidelse, er mulig den rette ved enkelte af de ovf.
anførte Navne, dog ikke ved Bygdenavnet Numedal. S. B. har for Naum a
ogsaa antydet en anden mulig Afledning, nemlig af * n a u-, Fartøi, af
samme Stamme som nor, hvoraf nau-st.
Naura. Udt. nø’ra. Kommer fra Narsjoen og gaar ud i Glommen
ligeoverfor Os Station i Tolgen. Grænden kaldes narren eller
narrjöle.
Man kan maaske sammenligne det af Ross fra Vestlandet anforte naura,
være i stilfærdig, stadig, men lidet effektiv Virksomhed, pusle; jfr. Naur n.,
en liden Vantrivning. Nar- i Sønavnet er maaske en Svækkelse af Naur-.
Nausta. Udt. nausta. Hovedelven i Naustdal S. i Førde.
Vel af naust n., Baadnøst.
Nautgaren. Udt. nauggalen. 2 Bække, som kommer fra
Nautgars-tind og gaar til Sjoas Tverelv Veo i Lom og Vaage.
Fjeldets Navn er vel afledet af Bækkenavnet. Dette kan formodes at
være sms. af naut n. og garör, saa at det betyder: den, som danner
Gjerde for Kvæget. Muligt kunde det dog ogsaa være, at Navnet opr.
tilhører det Fjeld, paa hvilket Tinden hæver sig.
Navnaaen. Udt. namnåa. Gaar gjennem Navnsjøen og falder fra
0. ud i Glommen i Grue.
Beslægtede Navne har man i det flg. Elvenavn, i det forsvundne i
Myklæ Namfne i Smaalenene, Namnøffle i Eidsvold og i N a m f n
e-s a 1 e i Tjølling. Se NG. III S. 260.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
