Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Surn- — Sus-.
253
Surn-.
Surna. Udt. siin.na (i Surendalen), sö’iida (i Rindalen).
Hovedelven gjennem Rindalen og Surendalen. Jfr. Sürnadalr Hkr.
(Unger) 393. Landn. (1900) 77. 196 o. fl. St. i Sagaerne.
† Su rn flot 74 V. Gausdal. Udt. sü’nnfløtt. — Swrnaflek DN. I
568, 1442. Ved en Elv, som paa RK. kaldes Sura (se ovfr ).
† Surenflott 1668. 1723. Udt. sü’nnfløtt. Nu gaaet ind under
GN. 14 og 29 0. Gausdal. Vel = Swrflæck DN. III 767, 1515
(neppe rigtig skrevet).
†Sunneklep 83 Vaale. — Surne-, Sorne- c. 1575. Ved en Bæk.
† Surendalen. Liden Dal, der gaar ned mod Aandal i
Batn-fj orden i Øre.
? † S u n d 1 i 23 Orkedalen. Udt. sy’n,n,Ua. Ved nogle Bække. Jfr.
NG. XIV S. 128.
[? † S u n d a 1 e n 62 Aasen. Udt. sij inndalen. Ved en storre Bæk.
Ovenfor, oppe i Fjeldet, ligger et Vand Sonningen. NG. XV
S. 81].
Surn. Opr. *Sur5n?, jfr. S u r ö a. Se NG. IV, 1 S. 205. Samme
Stamme har man vel ogsaa i flere Ønavne, som Sunnoen i Os, skr. Stirnøy i
BK. 68 b, Surnøen paa 2 Steder i Vikten og paa et Par Steder i Nordland.
Surt-.
Sulta. Udt. sulta. Bielv til Romua paa Østsiden i Ullensaker.
S u r t a. Udt. sulta. Falder ud nedenfor Kvisberg i V. Gausdal.
Kommer efter AK. fra Svarttjern.
Sortebækken. Falder i Tjaagevand i Gransherred (Surte Bæk
AK.).
† Surteberg 212 Krødsherred. Udt. sulte-. —Surtebærgh 1520.
Ved en Bæks Udlob i Krøderen paa Vestsiden.
† S u r t e d a 1 10 Bamle. Udt. sultdal. — Jfr. Surturud RB. 20
under Bamle Kirke. Ved en Bæk, som gaar ud i Frier.
† Surte dalen 24 Slemdal. Udt. suddælen. — Sortedal 1585.
Ved en liden Bæk.
† S urteland 51 Øislebø. Ved en Elv.
† Surtevand. Nordlig i Eiken i Hægebostad.
Jfr. Surteån, i Surteby S. i Elfsborg L.; langt oppe ved en af
Kildeelvene ligger Surtedal.
S u r t a. Beslægtet med Stammen svart-. Jfr. de nu i Dele af det
sydlige Norge brugte Ord surta, sværte, og Surta f., Sværtejord = svorta og
Svorta (Aasen og Koss). Navnet har vel ligesom de med Svart- og
Svort-begyndende Navne Hensyn til sort eller mørk Dyndjord i Leiet. De under
Svart- opførte, som nu udtales Sort-, kunde mulig ligesaa godt være
opførte her.
Susbækken. Gaar til Storbækken, som falder i Eltsjoen i Tryssil.
Deraf Gd. Susmobækmora 51, 7 Tryssil, kaldet susbæ/cJcmöra.
Jfr. Suserud i Skiptvet, Susebakke i Eidsberg og Suserud, Plads ovenfor
Tinnefoss i Hitterdal. Disse Navne er dog NG. I S. 78, jfr. 152, ikke
udtrykkelig forklarede af Elvenavn. Vel af susa, brugt om susende Lyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
