Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Umba — Urula.
* Umba.
† Ommedalen 18 Gloppen. Udt. ö’mmedalen. — i Vmbudale
BK. 16 b
Ligger oppe i Hyen. Tør være beslægtet med Ønavnet U m b a r (i
Umbum MA.), nu Ombo i ßuknfjorden i Ryfylke. Hører efter S. B. vistnok
til Præpos. og Adv. u m b, ældre Form for u m, omkring.
Und-.
† Undrum 1 Sem. Udt. unndrömm. — Vndaræim, Wnnareym
DN. I 318, 1372. Undreim DN. III 142, 1328. II 116, 1330.
I 321, 1373.
† U n d e i m 45 Time. Ved det øvre Løb af Fosselven og ved et
Tilløb til denne.
Jfr. Unden, Sø i Tiveden S., Skaraborgs L.. med Gde ündevi og
Undenäs.
I en Notits i Matr. henfører O. R. hid ogsaa Undedalen 41 Mo Tim.
og Undareim 143 Kvinnherred. Jfr. det af Rietz opførte und m., Sø, som
kun forekommer i Sønavne, dels usms, dels meget hyppigere som andet
Sammensætningsled.
Unn-.
Unna. I Fjeldet V. for Kvikne, det øvre Løb af Egnunna
(Egnunda K.).
? † Unset 41 0. Rendalen. Udt. ö’nnset. Ved Unsetaaen, som
ved Forening med Tysla danner Rena. NG. III S. 373.
Jfr. Unnen, Sø i Lidhult S., Kronobergs L.
Kan hænge sammen med oldn. u n n r f., Bølge, Sø. U 8 r forekommer
som Elvenavn i Sn. Edda. Det tør vel forøvrigt være usikkert, om ikke de
ovfr. anførte Navne lige godt kan henføres til Stammen Und-.
Urd-.
U 1 a. Udt. ula. Elv, som fra Rondane gaar mod V. ud i Laagen i
Sel, Vaage.
U 1 a, nordre og søndre. Udt. iila. 2 smaa Elve, som gaar ud i
Aur-sjøen i Lom.
? U r a. Øverst i Aardal i Sogn. Navnet sluttet af Uradalen og
Fjeldet Uranaasi; den kaldes nok nu alm. Urdøla.
Ula forklares NG. IV, 1 S. 92 af u r 8 f., Stenhob. Elven i Sel er
bekjendt for, at den fører en Mængde store Stene med sig, som afleires ved
dens Udløb. Jfr. Urelven i Suldal, Yngv. Nielsen 1903 S. 111. Det er vel
mindre rimeligt at sætte Ula i Forbindelse med Folkespr. ula, at hyle.
[U r e k a a e n. Gaar fra Urektjern forbi Urekkollen og Ureksæter ud
i Vinstervandet paa Nordsiden. RK.].
Det er tænkeligt, at 1ste Led kunde være et Personnavn (LTrcekja?),
som først kan have været anvendt i Sæternavnet; men det er maaske mere
sandsynligt, at det indeholder et opr. Navn paa Aaen. Man kunde maaske
tænke paa Sammenhæng med Urækja f., en svinsk Person (Ross), og urekjen,
smudsig (Rietz).
Urula. Ogsaa skr. Ulura. — Vlvlle c. 1575. Gaar gjennem Hedalen
i S. Aurdal ud i den øvre Ende af Sperillen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>