Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg II.
• 323
Jonakers Hundare, nu Jonåkers Härad i Södermanland, og i
Jun-aker, nu Enåker, Sogn i Upland (Styffe S. 170. 223. 280). Vel afledet
af j ö r, Hest.
S. 122 Jora.
Ifølge Professor R. Collett maa man antage, at der aldrig har været
Vildsvin i Norge, da der her ikke findes de naturlige Livsbetingelser for
Dyret. Jeg formoder, at *Jöra, af urnord. ®Ebur-ahu, indeholder
* e b u r brugt om Hannen af det tamme Svin. Herom bruges Eber i
Nyhøitydsk. * J ö r a = oldtydsk E p a r a h a, som allerede forekommer i
8de Aarh.
S. 124 Kald-
Med Kaldbækken jfr. oldtydsk Kaltinpach, Caltapach,
Calden-bach, Kaltenpach Först.
S. 125 Katt aa en.
Jfr. oldtydsk K a z a h a (9. Aarh.) og K a z b a c h (8. Aarh.) Först.
Disse oldtydske Navne viser, at Kattaaen ikke behøver at være et nyere
Navn.
S. 126 Kelda.
Kjelda paa Hardangervidden rinder frem under Foden af
Kjelds-nute’n (Turistforeningens Aarbog 1871 S. 50. 67. 73).
S. 129 Knubba.
Vel af Knubb, Klods, kanske i Betydning af en kort Stump af en
Træstamme.
S. 130 Kola. . ,
Udtaleformen katåbækken forklares NG. IV, 1 S. 177 som Sideform til
Kolubekkr opstaaet ved en anden Ligedannelse. Jfr. Kolbäck ved
Kolbäcksån i Vestmanland og Kolbäek i Vestergötland, nordøst for Alingsas.
Jfr. ogsaa oldtydsk Cholapach Först.
S. 131 Kraamaaen.
Maaske dannet af Kraamviken. Denne kunde da have faaet sit Navn
af Kraam, Handelsvarer, fordi der der havde været drevet Handel.
S. 133 * Kvada.
Navneformen Kodal med lukt o synes at forudsætte *Kvåöudalr
med lang Vokal i første Stavelse. Den Elv, hvorefter Dalen har Navn,
synes altsaa at have hedet * K v ä Ö a. Jeg formoder, at dens Navn ikke
er afledet af Verbet k v e 8 a, men snarere staar i Forbindelse med
k v å Ö a, Harpix, som synes at have havt Sideformen k v a Ö a. Elven
har da vel faaet Navn af, at der ved den var Naaletræer med megen Harpix.
Denne Forklaring kunde mulig udstrækkes til flere af de her nævnte
Stedsnavne.
S. 134 Kvann-.
Kva’nno opgivet som Udtaleform for en Elv i Røldal, som skal gaa ud af
Kvanne-Sjøen.
S. 136 Kvenna.
Med * Kverna, Kvernaaen, jfr. oldtydsk Quirnaha Först. (8.
Aarh.).
S. 135 Kvikke.
Jeg har faaet opgivet Udtalen kvi’ko eller kvi’kko. — Jfr. oldtydsk
Q u e k a h a Först.
S. 136 Kvin-.
Gaardnavnet Kvinlog i Fjotland udtales med kort i.
S. 136 † Kvinge.
Da Kvinge ligger ved Udløbet af to forskjellige Elve, der falder i
samme Bugt, kunde Kving- mulig være opstaaet af * T v i n n g- og høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
