Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg II.
• 333
ældre Forui har været * S k i r 11 a r-, og at * Skirn har været Navn paa
en Del af Elveløbet. Jfr. Skirna, som fra først af synes at have været
Navn paa det øvre Løb af Hovedelven i Byneset.
S. 218 Skjalfa.
Jfr. O. Nielsen i Blandinger S. 185.
S. 222 Skjækra.
Skulde Skjækra, Skjækerelven, være af et gammelt "Skækr-é, af
* s k æ k r, Gen. af * s k a k f., nynorsk Folkesprog Skaak, Flt. Skjæker,
Skaglestang (Aasen)?
S. 222 Skjøl-.
Maaske beslægtet med svenske Dialekters skol m.: «1) hufvuddike för
vattenaflopp på en åker; 2) större dike, graf i ett dykärr», som Bietz
(S. 609) sætter i Forbindelse med Verbet skvala. — Gaardnavnet Skjøl
paa Toten (i Skøle RB.) synes at være identisk med nævnte svenske Ord
og indeholder da vel ikke et Elvenavn.
S. 222 Sko ei ven.
Med Navnet paa denne Elv, som gaar fra Skovand, jfr. maaske
glsvensk Sknabækker og Skuasior i Vestgötalagen (Schlylers Udg.
S. 566).
S. 225 Skot-.
Heller ikke ved Skotte, Lesje 13, nævner O. R., NG. IV, 1 S. 16 (hvor
skatte opføres som Udtaleform), at Navnet egentlig er Elvenavn.
S. 225 Skraa-.
Skrosen, Navnet paa den Fjordarm, ved hvilken Pladsene Skraa’a
ligger, er vel opstaaet af * Skraa-osen eller af oldn. * S k r ä u - ö s s.
S. 229 Skrøiv-.
Jfr. Skröfälfven i Norrbotten.
S. 232 * Skytra.
Kunde være beslægtet med skvitra, stænke (Søndmør). Hører vel
neppe sammen med det oldtydske Elvenavn S c u t a r a, Först. Sp.
1319.
S. 232 † S 1 a a d a 1 e n.
Kan ikke første Led være det i gudbrandsdalske Stedsnavne ofte
forekommende Slaa f., græsklædt Afsats i en Fjeldside, hvorom se Ross og
NG. IV, 1 S. 63?
S. 232 Slaatt-.
Slaattaaen og Bergslaatdalen indeholder vel som 1ste Led Slaatt m.,
brugt om et Sted, hvor man slaar Hø (se Aasen). Heraf kan vel
* S 1 å 11 a (sandsynlig Elvenavn) i Slättunes være dannet.
S. 234 • Slö.
Vel til ags. s 1 o h n. m. Myr, nyeng. slough.
S. 235 † Slæghnædalr.
Skulde 1ste Led være beslægtet med SI agn, nu Slagen, i Jarlsberg
Fogderi?
S. 235 Smiugjela.
Smiugjelet kan paa Grund af den sproglige Form (med u) vistnok ikke
forklares af en gammel Form *Smygj u-,
S. 236 Smør-.
Med Smørbæk jfr. oldtydsk Smerbizi, Först. Sp. 1351, jfr. Sp. 185.
S. 236 SnekkjaJ
Jakobsen (S. 203) forklarer det shetlandske Snekkerom, Navn paa en
Gaard, som ligger ved en Aa, af et Elvenavn *Snekk.
J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
