Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"342
Tillæg II.
S. 292 † Vefferstad.
Paa Grund af den nuværende Udtale med jf kan dette Navn vistnok
ikke være beslægtet med Vevring og Vevringjedalen. I den gamle Form
Vefrostaöir RB. maa f vistnok danne Begyndelsen af 2det
Sammensætningsled. Jeg formoder, at Gaardnavnet ikke indeholder et Elvenavn,
men er opstaaet af *Véfrøöarstaöir, af Mandsnavnet V é f r ø ö r.
Dette Mandsnavn blev baaret af Søn af en islandsk Landnaamsmand.
Navnet Vefring synes at være beslægtet med oldn. vafra, fare
ustadig frem og tilbage, og kan vel være et Elvenavn.
S. 292 Vefsn.
Et Elvenavn * V e f s n, Gen. "Vefsna r, hører mulig til oldn. v e f j a,
vikle, vinde omkring; -s n synes at være Afledningsendelse. Navnet synes
at forudsætte en urnordisk Form ’Wabisniz.
S. 293 Yeksa.
V a x a synes her at være gaaet over til Veksa nærmest ved Indflydelse
fra Navnet paa Sjøen Veksaren, hvis gamle Form vistnok har været
* V e x i r.
S. 294 Veltmandaaen. Er dannet ligesom Illmandaaen.
S. 294 Vendalsaaen.
Navnet paa den Elv, af hvilken Dalen har faaet Navn, kan ikke med
Sikkerhed bestemmes, men kau mulig have været et gammelt * V e n d a
eller * V e n d r og kan have hørt til Verbet v e n d a eller til v o n d r,
en bøielig Kvist.
S. 294 Ver-.
Jfr. Værebro, hos Saxo W e r a pons, af et Elvenavn Væraa (O. Nielsen,
Blandinger S. 186).
S. 295 Veruia.
Verma. Ifølge Wiel (Top. Journ. H. 32 S. 131) Tværelv til
Halling-dalselven i Gol. Kommer fra Høisjøen.
S. 295 Verpande.
Navnene Verpande og Hyggjande er ifølge Dr. Amund B. Larsen
Intet-kjønsord.
S. 296 Vi-.
Jfr. oldtydsk W i d a h a, nu Weidach, som Forstemann (Die deutschen
Ortsnamen, Nordliausen 1863, S. 140) forklarer af oht. w i d a, Vidjepil.
S. 297 Vigla.
Kunde være beslægtet med Folkesprogets vingla, fare hid og did,
ligesom Vigl m., en Rulle af Uld, andensteds heder Vingel (se Ross).
S. 298 * Vilig.
At Fjordnavnet * V i n g i, som ikke synes at være beslægtet med
Elvenavnet * V i n g, betyder «den vindige» og er dannet af Adjektivet oldn.
v i n d u g r, bestyrkes ved Vinga, Navnet paa den yderste Klippe
udenfor Göta-Elvs Munding. Dette synes at betyde «den vindige (0)».
S. 298 Vinstr-.
Elvenavnet synes at høre til oldn. v i n s t r i, venstre. Navnet «den
venstre» synes at være givet Elven i Valdres og Elven i Opdal af Mænd,
som har draget langs Hovedelven nedenfra opad i Dalen. Sammenlign
det hollandske Landskabsnavn Testarbant, nu Teisterbant, hvor 1ste
Led er = lat. d e x t e r, høire.
S. 299 Vis-.
Jakobsen (S. 202) jævnfører shetlandsk Wisdal, Navnet paa en stor
Dal med en Elv, kaldet «W.burn», skrevet «Weisdale», og bemærker:
<i lyden i «Visdal» er lang og lukket ligesom i shetl. Wisdal».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
