Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"344
Tillæg II.
S. 303 * Ysm-.
Jfr. Y s m æ, «ett vattendrag på forna griinsen emellan Sverige och
Norrige» (Helsingelagen). I)en svenske Elvs Kildeelve udspringer ikke
langt fra den norske Elv Imsas Udspring.
Da Imsa i Snaasen i gammel Tid skrives i Ysmodale, Ysmadale, og
da den kommer fra to Vande paa Fjeldet, som heder Ismenningen,
saa kunde Forholdet mellem disse Navneformer vække Formodning om,
at Elven engang har hedt * Y z t m a n n-å, «de yderst boende Folks Elv>.
Jfr. for Navnets Dannelse Illmandaaen og Ångermanälfven.
S. 303 † Ænes. † Æd al.
Ænes mnlig for *Ærnes, af * æ r, en ellers tabt Genetivform af å,
Aa, Elv. Denne Genetivform vilde forudsætte en konsonantisk Boining
ligesom angelsachs. Gen. Dat. i e, af é a, Aa. Saaledes kunde ogsaa Ædal
i Ævanger være af * Æ r d a 1 r, men det ligger kanske nærmere at
forbinde Iste Led i Ædal med Iste Led i Ævangr, som Fritzner holder
for en Sideform til oldn. åivangr, Hvileplads, hvor man lader sine
Heste græsse, af Verbet oldn. æ j a.
S. 303 f. † 0i s 1 ebø.
Den Elv, som her kaldes «Eidså», kaldes hos Helland I S. 135 Eidsaa.
Dette er den samme Elv, ved hvilken den S. 37 nævnte Gaard Egsaa
ligger. Derfor synes Navnet «Eidså» ikke, som S. 304 formodet, at kunne
være en forvansket Levning af det gamle Navn * 0 y Ö s 1 a.
S. 304 f. Øksna.
Jfr. det oldtydske Elvenavn Ohsauobeki, Ossenbeke, Först.
S. 305 Okt-.
Øktekollen i Hedrum er vel snarere, som Magnus Olsen foreslaar, at
forklare af Økt, Tiden for Eftermiddagsmaaltidet, hvilket Ord bruges i
Larviks Fogderi. For Betydningen jfr. Fjeldnavne som Middagsnuten.
At Navnet Øktekollen ikke er at forklare af e 1 p t-, støttes ved den
forskjellige Form af Navnet Eftedal i Hedrum.
S. 306 01a.
Navnet stemmer i Form overens med Ødla f., Øgle, Firben, som bruges
i Gudbrandsdalen i Formen Øle.
S. 305 ölvora.
Jfr. Aal v ora, 0 og Gaard i Kinn Sogn (GN. 20), Søndljord, N.
Ber-genhus Amt (i Aluor BK. 19 b), Ol vorren, en 0 inde i
Fræn-fjorden, Romsdalen (efter Karterne), A al v ara, Fjordstrækning ved
Bråt vær, i Vest for Smølen, Nordmør.
Betydningen «Alvor» synes mindre passende ved disse Stedsnavne.
Mulig derfor af oldn. * Alfara og * Alf or, saa at Navnet betegner et
Sted (Elv, 0 eller Fjordstrækning), hvor der er almindelig Færdsel. Disse
Navne vilde da høre sammen med flere andre Stedsnavne, som har f
(ikke v) i Indlyd, f. Ex. Olfurø, 0 i Fitje Sogn i S. Bergenhus Amt,
udt. å’llfårö. Ogsaa ellers er f i Begyndelsen af 2det Sammensætningsled
gaaet over til v, f. Ex. tvévaldr = tvéfaldr, Porvastr =
Porfastr.
S. 307 (Tillæg til S. 30) Drofn.
Den nuværende Form Drammen er efter min Mening opstaaet af
* Dramnen, d. e. D r a f n mase. med den bestemte Artikel. Paa lignende
Maade udtales «Ovnen» i Jarlsberg og Larviks Amt amman. Navnet
Drammsælva tillægges nu Elven fra Haugsund af og til dens Udløb.
Elvenavnet D r o f n, ligesom Fjordnavnet Drafn, og det gamle poetiske
Appellativ drofn, Bølge, staar vistnok i Forbindelse med Drav, Mask,
Bærme, og med Folkesprogets Drevja, blød Masse. Fremdeles med got.
dröbjan, oprøre, angelsachs, dréfan, oprøre (f. Ex. oprøre Vandene),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
