Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nerve-elementernes struktur og sammenhang. 3 •
er, som det vil ses, en anskuelse, der står stärkt i strid med,
hvad tidligere er hävdet, og den synes heller ikke at have
vundet nogen tilslutning fra nerve-histologernes side, i det de
yngre forfattere synes nästen at ville ignorere Leydigs arbejde ’).
Forfatteren af närvärende afhandling har allerede i et par
tidiligere arbejder udtalt sig om Leydigs anskuelser, til hvilke
han til en hvis grad kan slutte sig, skönt han vistnok ikke har
samme opfatning af spongioplasmaets struktur som Leydig;
hvori den forskellige opfatning ligger, vil forhåbentlig tydelig
fremgå i det fölgende.
Mine undersögelser har ledet mig til en opfatning af
nervetubernes struktur, som står i absolut strid med samtlige
tidligere forfatteres2), og jeg håber at kunne stötte denne min
opfatning med temmelig talende beviser.
I stedet for at nerve-tubernes indhold består af
primitiv-fibriller og halvflydende, interfibrillär substans, mener jeg, det
består af fine rör af en fast substans, som er fyldte med en homogen,
halvflydende substans; jeg har beholdt Leydigs navne for disse
substanser, og kalder den faste substans spongioplasma og den
halvflydende hyaloplasma, trots de altså efter min mening ikke
har den bygning, som Leydig har tillagt dem. Hver
nervetube blir således en bundt af fine rör med lialvflydende
indhold, og denne bundt er indesluttet af nervetubens skede. De
fine rör kalder jeg primitiv-rör eller primitiv-tub er, og de danner
sansynligvis den laveste enhed, hvoraf nervetuberne er
opbyggede, en enhed svarende til, hvad man tidligere antog
udgjordes af primitivfibrillerne.
At denne min opfatning af nerve-tubernes struktur er
rigtig, tror jeg, man med nogenlunde lethed skal kunne overbevise
sig om ved at anvende dertil egnede undersögelsesmetoder.
Undersöges levende nervetuber i optisk längdesnit med stärke
forstörrelser, da viser sig, i alfald i enkelte tilfalde (f. ex. i
enkelte af hummerens store nervetuber); en tydelig
längdestrib-ning således som af tidligere forfattere beskrevet; ved at an-
’) Som exempel kan navnes, at de to tyske forfattere, dr B. Rawitz (Jenaisehe
Zeitsehr., bd 20, 1887) og dr E. Rohde (Zool. Beitrage, R. Schneider. Breslau,
bd II, H. 1. 1887), ikke omtaler Leydigs anskuelse med et ord. At disse
unge forfattere ikke skulde kende sin fremragende landsmands siste större
arbejde synes nästen utänkelig. Rohde omtaler det desuden i en anden anleding
med et par ord (a. st. s. 70).
2) En undtagelse danner muligens til en vis grad Siillins, som i sit arbejde:
»Ueber den feineren Bau der Nervenprimitivfaser und der Nervenzelle»
(Frankfurt a. M. 1856) beskriver nervetubernes indhold som best&ende af rör.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
