Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
INDLEDNING
For at bringe bedre Overensstemmelse tilveie mellem de
sammenstødende Lyd er enten den ene Konsonant gaaet over til den anden,
eller ogsaa forandret til en, som staar den nærmere i Lyd, eller i
vedkommende Bygdemaal lettere udtales sammen med den.
Assimilation af det første Slags er f. Ex. Overgang af rn til nn
(som i Hom, Kvern), dn til nn (som Rønningen for Rydningen),
rs til ss (Foss for Fors), ts til ss (Vass for Vats), mb til mm
(Lamm, Kamm for Lamb, Kamb), pb til bb (Klæbu ved Trondhjem,
udtalt klæbbú, oprindelig Klepp ab ü, gjennem Mellemformen Klepbu),
tb til bb (Setberg udtalt sæ’bber), td til dd (Flatdal udt. fladdal),
dg til gg (det nordenfjeldske Gaardnavn Sogge, oprindelig So ð g ar),
pg til gg (Opgaarden udt. uggaren, Kviteseid), tg til gg (Utgaarden
udt. uggaren, Seljord), ni til II (Linland eller Lindland udt. lillann),
ri til II (Karlstad udt. kdllsta).
Til det andet Slags hører Overgang af len til tn efter 1 og r
(som i Heitne for Helkne, Bjertnes for BjarJcnes), vn til mn (som i
Ravn, Havn\ rn til dn (Hodn for Hom), ts til les (Brakstad for
Bratstad), fs og ps til ks (Opsal udtalt okksal, Oksaas for Upsäss),
nb til mb (Stembøl for Stenbøl), tb til db (TJtbø udt. uddbø), kd til
gd (Stokdal udt. stäggdal), pd til bd eller vd (Opdal, opr. Up pd air,
udt. paa nogle Steder ubbdal, paa andre u’vvdal). Efter
Bygde-maalenes forskjellige Eiendommelighed kan dette Slags Lydforandring
i forskjellige Egne komme til at gaa i lige modsatte Retninger.
Saaledes bliver ps (naar det ikke gaar over til ks) i den største Del af Landet
regelmæssigt til fs, medens omvendt i Strækningen fra Mandal til
Sogn fs regelmæssigt bliver til ps.
I nogle Tilfælde bliver Forholdet mere indviklet derved, at den
ene Konsonant først indvirker ændrende paa den anden og siden selv
gaar over til den. Saaledes kan Bratberg i Udtalen først blive til
bratper, idet b ved Indflydelse af den foregaaende haarde Konsonant
forhærdes til p, og dernæst til brdpper derved, at t selv gaar over
til p. Paa lignende Maade kan Rcekbü (opr. Rekabü) blive til
rœ’ppú, Opgaarden til okkalen.
Kun sjelden findes Assimilation mellem Konsonanter, der ikke
umiddelbart berøre hinanden. Exempler ere Fliflet for Fríðaflet
(Faaberg), Blaaflat for Brüarflçt (Etnedalen).
Naar Assimilation foregaar mellem Vokaler, bestaar den deri, at
Vokalen i en af Stavelserne under Paavirkning af en anden Stavelses
Vokal gaar over til denne (oftest den foregaaende Stavelses til den
efterfølgendes). Saaledes er f. Ex. Brunáss blevet til brffnås,
H a u k á s s til ha lcås, Þveráss til tvår ås, H ú s a b ý r til hyssbý,
A u s t b † r til yssbý, R e f h ó 11 til ro vol, H ø y m ý r r til hymmýr,
Þóruruð til torö.
ç). Ligedannelse (Tiljevning), en med den i det næst
forudgaaende Afsnit omtalte Vokalassimilation delvis sammenfaldende
Lydforandring. Med dette Navn betegnes en Forandring af Vokalerne,
som i mange Dele af Landet jevnlig indtræder ved tostavelses Han-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
