Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
INDLEDNING
Steder begge Ord benyttede f. Ex. Ravneberg (Ramberg) og Ravnebjør
(Ram-bjør), Røineberg og Røinebjør. Findes sms. med vin og heimr.
bjork f. (Gen. bjarkar), Birk (Træ). Endel af de derfra stammende
Gaardnavne komme nærmest af det af Ordet dannede Elvenavn Bjarka (i
Nutidsform gjerne Bjørke). Et andet af bjqrk afledet Ord, birki n.,
Sted bevoxet med Birk (se ovfr. S. 31), har udstrakt Anvendelse i
Gaardnavne, nsms. og som 1ste Led. Usms. lyder det nu oftest Børke, Børkje.
Af Sammensætningerne er den mest brugte Birkeland, der er et særdeles
hyppigt Navn i Strækningen fra Vestre Nedenes til Søndfjord. Udtalen af
birki som 1ste Led er forskjellig; undertiden afkortes det stærkt (Børset
for Bir kis et r) og kan da forvexles med andre Sammensætningsled (som
berg og borg), naar ikke gamle Former haves. I Skrift finder man ofte
Birke og Bjerke istedetfor Bjørke; undertiden synes Bjørke virkelig at være
traadt istedetfor oprindeligt Birki (nærmere herom i Thj. VSS. 1891 S.
185). Sammensætninger med heimr kjendes (ßjarkeimr, Bjarkareimr);
derimod, som det synes, ingen med vin.
blik n. (Gen bliks, Flt. i Gaardnavne b lika r f.) betyder: noget, som
blinker, noget, som er hvidt, lyst i Sammenligning med Omgivelserne. Findes
i temmelig mange Navne, især ofte i Fjeldnavne (Blikaasen, Blikberget,
Blikhatten osv.), i Nutidsform mest lydende enten Blik- eller Blek-. Et
betegnende Exempel er Kvitblik i Skjerstad, liggende lige under det fra gammel
Tid bekjendte Marmorbrud her. üsms. oftest i Flt. Blikar, der paa et
Par Steder nordenfjelds ved en paafaldende Overgang er blevet til Blokkan.
Elvenavn af denne Stamme er Blika, endnu bevaret paa et Par Steder i
Tryssil i Formen Bleku.
bok f., Bøg (Træ). Findes kun i ganske faa norske Navne, oftest i den
afledede Form bæki n., Sted bevoxet med Bøg (se ovfr. S. 31 og Bd. I S. 60).
ból n. (Gen. bols) Andes sjelden i Gaardnavne og da, som det synes,
stadigt i Betydning af Bosted, Gaard; meget oftere bruges det deraf afledede
bæ li, se dette.
bólstaðr m. (Gen. bólstaðar, Flt. bólstaðir), Bosted, Gaard; ofte
i Gaardnavne, mest som 2det Led (hyppigst Miklibólstaðr, Storgaard en).
Som 2det Led mister Ordet stadigt sit 1, og oftest bliver -stad afkortet til
-st, saa at det kommer til at lyde -bost (alm. udfe med aabent o; ofte skr.
-bust, men ialfald kun undtagelsesvis udt. saaledes).
b o r ð a, b o r ð i se b a r ð.
horg f. (Gen. borgar, Flt. borgir). Af de Betydninger, hvori Ordet
findes brugt i Oldn. og nu i Folkesproget, er «befæstet, med Mure omgivet
Sted, befestet Høide» den, der maa ligge til Grund for dets Anvendelse i
Stedsnavne. En hel Del af de af Ordet dannede Gaardnavne kunne bevises
eller ialfald formodes at sigte til en af de gamle «Bygdeborge», befestede
Tilflugtssteder, som vare indrettede af den omgivende Bygds Befolkning, og
hvoraf der i Fortiden bar været en Mængde i Norge, tildels endnu bevarede
som Ruiner (se om dem A årsberetningen fra Foreningen til norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring 1882 S. 30 ff.). Sikrest tør direkte til saadanne
Anlæg henføres Navne, der simpelthen ere Ordet borg i Ent. eller Flt. (Borg,
Borgen, Borge, Borger), og Sammensætninger som Borgaas. Der tør
imidlertid ogsaa ved disse være Mulighed for, at man med dette Navn tillige har
betegnet Høider, som vare skikkede for et saadant Anlæg, selv om de aldrig
havde været benyttede dertil; i saadan Betydning findes Ordet jevnlig brugt
paa Island. Til de gamle Borge valgtes oftest Høider eller Koller, som stod
ialfald nogenlunde isolerede og vare ubestigelige paa længere Strækninger,
saa at det blot behøvedes at opføre en enkelt eller dobbelt Mur, hvor
Adgangen var lettere. Til en af disse Betydninger er vel ogsaa det afledede
Navn Borgund at henføre, brugt baade om Øer og om Gaarde paa
Fastlandet. Tvivlsommere stiller Forklaringen sig i andre Tilfælde, som ved
Sammensætningen med vin, Byrgin (nu ofte feilagtigt skr. Borgen,
istedetfor Børgen efter Udtalen) og ved nogle af de med Byrgis- sms. Navne, som
Byrgisei’mr eller Birgiseimr (nu Bør sum eller Børseim). De sidste ere
snarest at forklare af byrgi n. i den paa Island endnu brugelige Betydning:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
