Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
INDLEDNING
henføres vel ialfald rimeligst en oftere forekommende Sammensætning med
vin, Selin (jfr. Bd. I S. 282).
setr n. (Gen. setrs, Dat. setri, Flt. i Gaardnavne setrar f.) betyder
i de fleste Tilfælde i Gaardnavne vistnok: Opholdssted, Bosted (Sted, hvor
man sidder, af sitj a, sidde). Forskjelligt derfra, ikke blot i Betydning, men
ogsaa i sproglig Form, er et af samme Stamme dannet Ord s æ t r (i det
gamle Sprog ligeledes Intetkjønsord, men nu for det meste Hunkjønsord),
Sæter, i den endnu vel kjendte Betydning af Sted i Udmark eller i Fjeldet,
hvor man holder Kvæget om Sommeren. Disse Ord kunne forøvrigt ikke
altid let skilles fra hinanden i Navne; de af det sidste kommende ere
vistnok for den største Del af gjennemsnitlig senere Oprindelse.
Begge Ord findes i Navne usms., i Ent. og Flt., og sms., i sidste
Tilfælde mest som 2det Led. I denne Stilling kan setr let skilles fra sætr
derved, at det sidste regelmæssigt har bestemt Form (-sætra, -sætret). Som
2det Led er setr meget almindeligt i Gaardnavne. Det findes i over 900
Tilfælde, mest udbredt i den nordlige Del af Landet, fra Søndfjord til
Nordland. Denne Landsdel har over 70 % af de med setr sammensatte Navne;
forholdsvis flest af dem findes i Komsdals Amt (henimod 250). Paa Østlandet
ere de forholdsvis hyppigst omkring Mjøsen.
Disse Sammensætninger synes at være temmelig gamle og tør vel
folden største Del henføres til Vikingetiden og den nærmest forudgaaende Tid.
De findes ikke paa Island, men derimod ikke sjelden i de gamle norske
Kolonilande i Vesten. Det kan ogsaa mærkes, at Personnavne fra kristelig
Tid ikke findes i denne Sammensætning (den eneste mulige Undtagelse er
Paaiset i V. Toten).
Med Hensyn til Valget af Iste Led i disse Navne er Forholdet i det
store taget det samme som ved Navnene paa -ruö. Forskjellen er, at
Personnavne her ikke have fuldt saa stor Overvægt, medens Ord, der sigte til
Stedets Beliggenhed eller Beskaffenhed, Elvenavne, Træ- og Plantenavne
forekomme forholdsvis oftere. I Sammensætning med andre Gaardes Navne
findes setr ikke. I et Par Tilfælde er 1ste Led et Ord, der synes at have
Hensyn til den hedenske Gudsdyrkelse (Frøiset, Veset).
Som sidste Led lyder setr nu oftest -set, tonløst eller svagt betonet
(dels med lukt, dels med aaben Vokal). I den søndre Del af S. Bergenhus
Amt, Indre Sogn og Nordfjord er Udtalen -sete med aaben Vokal, i Stjørdalen
(undtagen Skatvaal Sogn) -sete med lukt Vokal, Om Formen med tilføiet
Hankjønsartikel (seten) i en Del af S. Trondhjems Amt se ovfr. S. 13. Naar
Ordet som 1ste Led har Genetivfoimen Setrs, er det nu ofte blevet til Sæs-.
sil1 n. (Gen. sils), stilleflydeude Strækning i Elv eller Hæk. Maa
være af samme Stamme som det af Aasen og Eoss fra N. Trondhjems Amt
anførte Adj. sel, stilleflydende, men kan ellers ikke paavises som Fællesord
i Oldn. eller i nuv. norske Bygdemaal; derimod findes det endnu bevaret i
svenske. Deraf Bygdenavnet Sil, nu Sel, i Gudbrandsdalen, sandsynlig ogsaa
Tryssil i Østerdalen. Ogsaa enkelte Gaardnavne komme antagelig deraf, skjønt
man i disse har ondt for at adskille dette Ord fra andre i Lyd nærstaaende.
sjár, sj ór se sær.
skagi m. (Gen. skaga), fremstikkende Odde af Land. Deraf adskillige
usms. Gaardnavne. Paa nogle Steder, især nordenfjelds, bruges nu i samme
Betydning Intetkjønsord et Skag, som oftere findes i nyere Navne. Deraf maa
vel ogsaa forklaies Fjeldnavnet Skaget (i 0. Slidre). Det er at mærke, at
enkelte opr. med Skaga- begyndende Navne komme af Mandsnavnet Skagi.
s káli m. (Gen. skåla) bruges i Oldn. dels om Hal, et stort Værelse,
dels om særskilte, til forskjelligt Brug bestemte Huse ved Siden af det egentlige
Vaaningshus og om Huse langt fra Gaarden til midlertidigt Brug; nu i
Folkesproget om Skur og lignende Bygninger. Fra disse sidste Betydninger udgaar,
ialfald i de fleste Tilfælde, Ordets Brug i Gaardnavne. Det kan ofte i Navne
ikke sikkert skilles fra skål f., Skaal, der bruges om Fjelde og Tjern, vist-
1 Ikke sil, som antaget af Fritzner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
