Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 INDLEDNING
Fremspringet i Terrainet volder Ophold for den, der skal forbi, og, hvis det
gaar ud i Søen, kan nøde ham til at vente for at faa anden Vind (jfr. Thj.
VSS. 1891 S. 227). De mest bekjendte Exempler paa denne Anvendelse af
s t a 8 r i Stedsnavne er Halvøen S t a 8 r paa Grændsen af Nordfjord og
Søndmør (i senere Tid urigtigt og mod Udtalen paa Stedet skrevet Stadt og
derfor udtalt Stait) og Stadsbygden ved Trondhjemsfjorden, i ældre Tid Sta8r,
der danner et i en skarp Bøining af Fjorden udskydende Nes. Herhen hører
vel ogsaa Gaardnavnet Stai (S t a 8 i, Dativform; i Storelvedalen, Kvikne og
Vaage), den oftere forekommende Sammensætning med heimr (Sta8eimr)
og endnu nogle flere Navne. Gaardnavnet Sta8sbjorg (i Skedsmo og i
Øier), der skrives saaledes i den senere MA., maa derimod paa Grund st f den
uregelrette Genitivform vel antages at være en Forvanskning af Stafnsbj Qrg,
som det skrives i Haakon Haakonsens Saga.
Ved nogle af Navnene i den sidst anførte Klasse kunde nok ogsaa
tænkes paa det Stad m. eller n., der efter Aasen og Ross nu bruges paa fl. St.
i Betydning: Elvebakke; dette maa være et gammelt Ord, da det findes med
lignende Betydning ogsaa i svenske Bygdemaal.
s t a 8 i r m. (Flertalsord, jfr. foregaaende Artikel). I Flertal aldrig usms.
som Navn, alene anvendt som 2det Led. Dets Betydning i denne Forbindelse
kan ikke sikkert bestemmes; men det maa synes rimeligt, at det er: Bosted;
Grunden, hvorfor Flertalsformen altid er benyttet, er endnu ikke oplyst.
Antallet af Gaardnavne, sms. med s t a 8 i r, er over 2500 De findes
overalt i Landet; Antallet er dog forholdsvis størst paa Østlandet (navnlig i
Smaalenene, i Akerhus Amt og i Hamar Stift) og i de trondhjemske Amter.
Derimod er der meget færre af dem paa Strækningen fra Langesundsfjorden
til og med Sogn ; forholdsvis flest findes der i denne Landsdel i Stavanger
og i Lister og Mandal Amter. Paafaldende er Modsætningen mellem Sogn
med kun 32 af dette Slags Navne og Sønd- og Nordfjord med 90. Paa
Østlandet staa Hedemarkens Fogderi med 137 Navne og Kristians Amt med 322
forrest; nordenfjelds har S. Trondhjems Amt 166 og N. Trondhjems 199.
Sammenligner man disse Navne med Hensyn til Udbredelsen i Landet
med de ældre paa -vin og -h ei mr, viser det sig, at flere af de Egne, der
have paafaldende faa Navne af de to sidste Klasser, ere ret vel forsynede
med Navne af den første. Stærkest er Forskjellen i Tromsø Stift med 147
Navne paa s t a 8 i r mod 2 paa v i n og 7 paa heimr. Omvendt gives der
Egne, hvor de to ældre Navneklasser hver for sig have Overvægten,
Hallingdal, Nedre Telemarken, Hardanger og Voss, Sogn; i Valdres og paa Ringerike
er der ialfald flere Navne paa vin end paa s t a 8 i r, og i Romsdals Fogderi
flere paa heimr end paa sta8ir.
Af Interesse er det ogsaa at sammenligne Forekomsten af Navne paa
land-og paa staSir. Hvor der er ualmindelig mange af de første, er der
forholdsvis faa af de sidste, saaledes paa den omtalte Strækning fra
Langesundsfjorden til Sogn (dog med Undtagelse af selve Sogn og af Hardanger og
Voss), og omvendt. Man skulde næsten tro, at disse to Ord have konkurreret
med hinanden ved Dannelsen af Gaardnavne i Vikingetiden, i hvilken Tid de
begge maa have været mest brugte, saaledes at det ene har været mest
yndet i nogle Egne, det andet i andre.
Navne paa staSir forekomme ikke sjelden i de i Vikingetiden opstaaede
Kolonier i Vesterlandene; paa Island havde en Mængde af de i
Landnams-tiden grundede Gaarde saadanne Navne. Det maa deraf sluttes, at Dannelsen
af Navne med sta8ir hovedsagelig falder i denne Tid, om den end kan være
begyndt noget tidligere og kan have været fortsat noget ud over Vikingetidens
Grændse. Meget længe kan det dog ikke have været, eftersom der blaudt de
mangfoldige Navne »af denne Klasse, som have et Personnavn til 1ste Led, kun
findes et eneste, hvori Personnavnet hører til de i den kristelige Tid indførte,
Jónssta8ir, der tilmed kun forekommer 2 Gange.
1 Deri ikke beregnet de temmelig mange, som man har dannet fra nyt i Lighed med
de gamle i senere Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
