- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
XI

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XI

«sms. — usammensat, usammensatte.

VL. — Jordebog over Vincents Lunges Gods i Norge, affattet omkring 1530.
Utrykt, i Lunds Universitetsbibliotliek No. 24. 4; benyttet efter
Kigs-arkivar Langes Afskrift i Rigsarkivet.
* foran en opgivet oldnorsk Navneform betyder, at der ikke haves nogen
direkte Hjemmel for den fra den Tid, da Navnene skreves i oldnorsk
Form, men at den blot er sluttet efter Navnets Form i Nntiden eller i
yngre Optegnelser. I Tilfælde, hvori denne Slutning maatte ansees særlig
usikker, er tilføiet ? efter Navnet.
! efter en Navneform, der er paafaldende eller aabenbart urigtig, skal gjøre

opmærksom paa, at den virkelig findes saaledes i den benyttede Kilde.
Vi-’/’j.’A betyder fulde Gaarde, halve Gaarde og Ødegaarde (Fjerdingsgaarde)
efter ældre Ansættelse (nærmere Forklaring herom i Forordet ved Indl.).
Et Aarstal efter en anført Navneform betyder, at denne er funden i en i
Rigsarkivet bevaret Jordebog eller lignende Kilde fra det nævnte Aar.
Særlig bemærkes, at i dette Bind 1557 og 1578 henvise til Akershus
Lensregnskaber for disse Aar.

Med Hensyn til de i Opgaverne om Navnenes nuværende Udtale
benyttede Lydtegn er følgende at bemærke:

En Bue over en Vokal betyder, at den udtales kort, — en ho ri 7. on tal
Streg, at den udtales lang (fl, u).

Med K, l, O, U, y betegnes lukt Udtale af vedkommende Vokal. Aaben
Udtale er tildels særlig fremhævet ved at benytte Tegnene e, f, Q, U, fj.

dj, l, Vj, t udtrykker mouilleret (palatal) Udtale af disse Konsonanter
(som om en i-Lyd var kommet til i Udtalen), saaledes som man har den i
store Dele af Landet i Ordene Odd, alle, inn, Mann, kvitt (Intetkjønsform
af Adj. kvit).

fy er den bløde (palatale) Lyd af k, som i Kjedel, Kile, Kjos, Kjøl.
I er «tykt» (kakuminalt) 1, som man hører det østen- og nordenfjelds i
Ola (Mandsnavn) eller i Slasr.

hl betegner den Udtale af 1, som høres i en stor Del af Landet (ikke
ganske ens overalt) i litle (lille), Hasl (Trænavn), Salt.

Tegnet ’ efter en Stavelses Vokal betyder, at Stavelsen har
Enstavelses-Tone (som i Fjorden, Huset), og Tegnet \ at den har Tostavelses-Tone (som
i Fjorde, Huse).

Endelig bemærkes, at ß i Gjengivelsen af ældre Navneformer udtrykker
den Form af Bogstavet s, som hyppigt findes anvendt i 16de og 17de
Aarhundredes Skrift, og som antagelig skal betyde dels ss, dels sz.

Om de i Gjengivelsen af oldnorske Navneformer forekommende særlige
Bogstavtegn er at bemærke, at

o udtaltes som kort, aabent o.

ð var et «aandende» d, udtalt som engelsk th i father.
þ var en «aandende> t-Lyd, udtalt som engelsk th i I hank.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free