Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 SMAALENENE
former; det er ogsaa sikkert af forskjellige Betydninger. Paa nogle Steder,
som i det vestlandske Landskabsnavn, i Orkedalen og i Bindalen, er sidste Led
vist det i mangfoldige Stedsnavne brugte angr m., som betyder Vik, Fjord.
I de fleste Tilfælde er det dog vel rimeligst at tænke paa den Betydning,
haröangr har i Oldnorsk: haarde Livsvilkaar, Nød, Trængsel (altsaa et
«nedsættende» Navn, se Indl.). Mindre rimeligt er det at forklare
Gaard-navnene af de Betydninger, hvori Ordet findes brugt nu: frossen Jord,
Barfrost, Skareføre.
119. Rova. Udt. rova.
Af ro fa f., Dyrehale. Navnet er ikke sjeldent paa Østlandet; det
findes ogsaa brugt om langt udskydende Nes og om Skjær. Som Gaardnavn
har det formodentlig ofte Hensyn til Jordveiens Form (langstrakt og
krummet). Dog er det nok muligt, at det tildels kan sigte til en fra en Høide
udskydende lang Spids eller ogsaa udgaa fra Elvenavn; Rova kaldes endnu
en Elv i Gudbrandsdalen (Tverelv til Muru). Af lignende Betydning er det
ofte brugte Gaardnavn Hale, jfr. særlig Askim 64.
120. Løvestad. Udt. lø’vesta. — LefTuestadt 1520. Løffstad
1593. Løffuestadt 1604.Vi- Løwestad 1723.
* Leifastaöir; i denne Form findes nemlig Løvestad i Spydeberg og
i Kraakstad skrevet i MA., ligesom der ogsaa kjendes en indgaaet Gaard
Leifastaöir i Hobøl, og en Gaard i Seim Sogn i Nordhordland (Alversund
Herred) endnu heder Leivestad. Le i fa- i denne Forbindelse er vel Gen. af
Leifi, der kan have været brugt enten som Sideform af Mandsnavnet Leifr
eller, ligesom endnu paa Island, som «Kjæleform» af l"orleifr og andre
med -leifr sammensatte Mandsnavne.
121. (iullerud. Udt. gulUru. — Gullerud 1593. 1612.
Gulle-rødt 1604.74. Gullerud 1723.
* GullaruÖ, af Mandsnavnet Gulle (Gnlli), opr. vel «Kjæleform» af
Guöleifr og andre lign. Navne, meget brugt i Norge i ældre Tid, nu maaske
kun kjendt paa Helgeland.
122. Sluppen. Udt. sluppen. — i Sluppenom RB. 148.
Sla-penn St. 20 b. Slupenn 1593. 1612. Sluppenn 1604.7i. Sluppen
(PI. Moe) 1723.
* Slopprinn?, af sloppr m., vid Kappe med Ærmer. Denne
Gjetning støttes lidt ved Brugen af enkelte andre Ord, der betegne
Klædningsstykker, som Navne paa Gaarde: Kåpa (Raabe), Hetta (Hætte), Hott r
(Hat), Baksky rta. Saadanne Navne bero vel paa Klædningsstykkets Form,
som man har sammenlignet enten med Gaardens Jordvei eller med et
nærliggende Sted, f. Ex. et Fjeld, hvorefter Gaarden er kaldet. Sluppen findes
ellers som Gaardnavn i Hevne og i Strinden; en Bygaard i Oslo hed i M.\.
Slupprinn.
122.2. Sloreby. Udt. dorby.
Jfr. No. 87,3.
122.3. Myrvold. Udt. myrvøUen.
123. Li il to. Udt. tinntö. — Lindethaadt 1604.7i. Lindtaa
1612. Lindtho 1616. Lindthoe 1723.
* Lintó? 2det Led er vist det ofte i Stedsnavne brugte tó f.,
græs-groet Plet i en Fjeldside eller mellem Klipper (endnu brugt); 1ste Led
antagelig Plantenavnet lin. Sandsynligheden derfor forøges ved de mange
utvivlsomt gamle Stedsnavne, som vidne om Dyrkning af Lin i Norge langt tilbage
i Tiden. Linakr findes som Navn paa en Gaard i Urskog, der nu er gaaet
ind under Præstegaarden. Linakrsruö hed en forsvunden Gaard i Saude;
Linekra er Navn paa en Gaard i Østre Slidre, Língerði paa en Gaard i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
