Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
lånes, i Værdalen (Gudding) og i Kvam Sogn i Stod (Gudin), — paa de to
sidste Steder oprindelig Flertalsform. Navnet har paa flere af de anførte
Steder, som her, i senere Tid været skr. Gudim, Gndem, Gudnm, som om
det havde været opr. Guöeimr, sms. med heimr. Dette Navn forekommer
forresten ogsaa paa nogle Steder, f. Ex. i Rakkestad (No. 9), og maa have
havt omtrent samme Betydning. — No. 98 nedenfor er Del af samme Gaard.
2. 3. Askim vestre og østre. Udt. assjømm. — a Askiæimi
DN. I 190, 1336. a Askeimi Rß. 143. Litleaskeim DN. VI 460,
1420—30. Aschim 1593. Askem 1604. Vi. Askim 1616. Aschim
vestre og østre 1723. — Jfr. de ved Sognenavnet ovenfor anførte ældre
Former.
Askeimr, af Trænavnet askr (Ask), sms. med heimr.
4. 5. Kolstad søndre og nordre. Udt. kø’ttsta. — vider
Kolstader DN. IV 304, 1357. i Kolzstodom (nordre) RB. 143. Kolstaa
St. 21. Kolsta 1593. Kollstadt 1604.Vi,Vi- Kolstad 1612. Kolstad
søndre og nordre 1723.
Kollsstaðir, af Mandsnavnet Koll (Kollr). Ikke af Kol(Kolr);
isaa-fald maatte Gaardnavnet nu have været udtalt med «tykt» 1.
6. 7. Torp lille og store. Udt. tørp. — a Þorpe DN. I 190,
1336. RB. 290. (i Lunde Fjerding) DN. V 346, 1413. i Þorppe
(søndre) DN. IV 304, 1357. i Þorpe (søndre, i Lunde Fjerding) DN.
IV 469, 1394. Thorp 1604. Vs- (2 Gaarde) 1723.
þorp n., se Indl.
8. Haraldstad. Udt. hetírœllsta. — i Haraldzstadom a Æidi
RB. 142. Harreldstadt St. 15. Harelsta 1593. Haritdstad
1604.Vi-Haraldstad 1612. Harralstad 1723.
Haraldsstaöir, af Mandsnavnet Harald (Haraldr).
i). Onstad. Udt. önnsta. — a Aughunarstadom DN. V 100,
1337. i Augunnastaðhom RB. 141. Onstadt 1578. Onnstad 1593.
Onstadt 1604. Vi. Oenstad 1612. Wnstad 1616. Onstad 1723.
Augunarstaðir, af Mandsnavnet Augun, en lydlig Forandring af
A u ð u n (endnu brugt paa nogle Steder i Formerne Auen, Augun, Augen).
10. Huer. »Udt. hiiér. — i Hudum DN. V 305, 1403. i
Hudhum a Æidi RB. 167 s. Hwdiim NRJ. I 26. Huder St. 18.
1593. 1604. Vi. 1612. Huwer 1723.
Húðir, Flt. af húð f., en Hud. Kan mulig grunde sig paa
Sammenligning af Jordveien med en (udbredt) Hud, jfr. Gaardnavnet Hubred, Hubrei
(Vang Hdm. og V. Toten), der maa have lydt Húðbreiðr eller Húðbreið
i gammel Form. I andre Tilfælde er h ú ð i Stedsnavne at forklare af, at
Gaardes Landskyld i ældre Tid ofte var ansat i Huder. Denne Forklaring
synes ikke rimelig her, bl. a. fordi Ordet har Flertalsform.
11. Sundgaarden. Kaldes sunne. — Sundgaarden 1723.Va-
(kigger ved det gamle Overfartssted over Glommen, Onstadsund.
12. Skaarud. Udt. ska ru. — Skorrorud RB. 142. Skorrerudt
St. 21. Skarerødt 1604.Vi- Skorerud 1612. Skorrerud 1616.
Schaa-rud 1723.
Skorraruð, af Mandsnavnet Skorri, kjendt fra Island i Landnamstiden
(Landn. -58. 133) og fra Danmark i MA. (O. Nielsen S. 85); brugtes
temme-lig almindelig i Smaaleuene endnu i 14de og 15de Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
