Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AREMARK
189
91. Torp. Udt. tørp. — Þorp RB. 153. 154. Torp St. 24.
1593. 1604.Vi- (Pl. Quernebroten) 1723.
Þorp n., se Indl.
92. Braarud. Udt. bra ru. — Bruarud DN. II 263, 1353
(sammesteds Brarud i en Afskrift fra 1431). Bruarrud RB. 153.
Braarud St. 23 b. Brarød 1593. Brarud 1604. V*. Brarød 1626.
Braarød 1723.
Brúarruð, af brú f., Bro, med Overgang af úa til aa. Ligger ved
Ørje Bro.
94. Krokstad. Udt. hröteksta. — i Krofstadhom RB. 154.
Krogstad 1593. 1604.x/i. 1626. (Pl. Sletta) 1723.
Vel Króksstaðir, af Mandsnavnet Krókr, uagtet Formen Krofstaðir
i RB. skulde synes at tyde paa anden Oprindelse. Den er sandsynlig
opkommet ved Misforstaaelse, grundet paa, at ks virkelig ofte er en Forandring af
fs eller ps (se f. Ex. Eidsberg No. 57). Paa samme Maade forklarer man vel
ogsaa helst det nu forsvundne Kropstaðir i Aas (RB. 134).
94,5. Killebu. Udt. tøllebu.
Hvis Udtalen er rigtigt opgivet, kunde Iste Led maaske være Kidla f.,
Gjedekid ; isaafald maatte dette Ord her være at opfatte som Tilnavn. Har
den virkelige Udtale enkelt 1, er Forklaringen let, da Gaarden ligger ved en
smal Vik af Rødenessjøen (se f. Ex. Rakkestad No. 128). Om sidste Led se
No. 35, 6 ovenfor.
95. Lømmerud. Udt. h/mmeru, — Lymmerød 1723.
Kunde nok tænkes sms. med et Elvenavn Lymma, afledet af Adj. lum,
der bruges om mild Varme (jfr. Varma og Verma som Elvenavne). Af den
samme Stamme er vel Elvenavnet Lum a, der maa antages at ligge til Grund
for det paa nogle Steder forekommende Gaardnavn Lum uland (nu
Lome-laud). Da den opr. Form ei kjendes, kan det være tilladt ogsaa at tænke
paa et Elvenavn Lima, der kunde være dannet af lim, limar, Løvkronen
paa et Træ, ligesom man har flere Elve af Navn Lauva (af lau f n., Løv).
95,3. Elverum. Udt. célvråmm.
Oftere forekommende nyere Navn, efter Stedets Beliggenhed ved Elv, vel
med Erindring om Bygdenavnet Elverum i Østerdalen. Jfr. Elvestad, i de
Tilfælde, hvori dette er af senere Oprindelse (se Eidsberg No. 77).
96. Nysterud. Udt. nysstru. — i nørdzsta Rudi RB. 153.
Nøstørrud St. 23 b. Nysterud 1593. 1604.Vi. Nysterøe 1626.
Nysterød (Pl. Foss og Harcherød) 1723.
Nørzta Ruð, nordligste Rud.
97. Gjølsjø. Udt. jtflsø. — Gielleßiø 1593. Giølsrud 1604.Vi.
Giøllßøe 1626. Giølsøe (Pl. Foss) 1723.
Her er en Sø af samme Navn. Man kunde falde paa i Iste Led at se
gil n., Bergkløft, der tildels nu udtales Gjøl, men denne Forklaring synes
ikke at passe efter Stedets Beliggenhed. Det er kanske derfor rimeligere at
antage Iste Led for et ældre, usms. Navn paa Søen (Gylir?, af gol n., jevn Vind
af maadelig Styrke). Isaafald er sidste Led i Gaarduavnet vist ikke sjø, men
-ruð (jfr. Formen Giølsrud i 1604), hvormed det stemmer, at Udtalen nu har
-sø, ikke -sjø.
97,3. Aaseby. Udt. äseby.
Ásubýr, af Kvindenavnet Asa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
