- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
375

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

375

132. Lunder. Udt. Unnoér. — i Lunde NRJ. I 25. Lunder
St. 36. 1578. 1593.Vi- 1723.

* Lun dar, Flt. af lun dr m., Lund, Skovholt.

133. Pelsrød. Udt. pæ’llsrø. — Pelsrød 1723.

Kanske det i KB. 178 nævnte Petersrud i Svindal; men Overgangen
til den nuv. Form er vanskelig at forklare. Intet lignende Navn kjendes.

134. Bersjø. Udt. bælsje.

Ligger ved en liden Indsø paa Grændsen af Svindal, Spydeberg og
Skiptvet. Samme Navn i Høland, ligeledes ved en Sø. Det ligger nær at
antage, at lste Led er Beru, af det ofte forekommende Elvenavn Bera (jfr.
Rygge No. 37). En Betænkelighed ved denne Forklaring er det, at den
liø-landske Gaards Navn paa to Steder i MA. findes skr. Berisjór eller
Bei-risjór (DN. II 271. IX 177), med i i 2den Stavelse. Man kan maaske som
Mellemled mellem Bera og dette Navn forudsætte et Sønavn B e r i r, afledet
af Bera.

135. Fløter. Udt. flø’tdér (det paastodes, at ogsaa fløitcér
hørtes). — i Fliotom (søndre) RB. 485. 177. 179. Flotter St. 14 b.
Fløter (Pl. Vildschoug) 1723.

Fljótar f., Flt. af fljót n. Dette Ord, der nu paa Island bruges, som
halvt Appellativord, om Elve, har i ældre Tid ogsaa betegnet Indsøer, se
Fritzner under Ordet og Kålund, Hist. topogr. Beskr. af Island I 612. II 88.
Her kan det være rimeligt at forklare Navnet af de mange Bække, som i
Nærheden samle sig til en Aa. — Ordet har været lidet brugt i Norge.

135,5. Muskedalen. Udt. musskedælen.

Samme Stamme i Muskerød i Brunlanes (Muskarud 1464, DN. X 178);
Betydning usikker.

135, 10. Vildskog. Udt. villsTcau.

Nogle Gange østenfor Kristianiafjorden om Parter af nyere Oprindelse;
Meningen er vist, at Stedet skulde betegnes (om end maaske blot spøgende)
som ryddet i »vilde Skogen».

135. 16. Spærredalen. Udt. sperredæten.

Sted, hvor der har været hugget Bjelker (sperrur), se ovenfor No. 30.

136. Solberg. Udt. sölbär. — i Solberghom RB. 483. i
Sool-bergom (østre) RB. 486 s.

Sólbergar, se Trøgstad No. 68.

137. Ulsrød. Udt. iilsrø. — Vlfsrud RB. 485. Vlßrød 1593.
Vi. Ulsrød 1723.

Ulfsruð, af Mandsnavnet Ulv (Ulfr).

138. Grimsrød. Udt. grémmsrø. — Grimsrud Reg. 39, 1489.
Grimsrød 1593. Vi. 1723.

Grimsruö, af Mandsnavnet Grim (Grimr), jfr. Trøgstad No. 81.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free