Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. HOBØL
393
Bærghar allar (Akk.) RB. 122.
Maa være det Berger, som ved No. 106 er nævnt som gaaet ind under
det i Præstegaarden indlemmede Stenbøl.
i Rudstad ved Lur RB. 123. i Rudstad ved Bærø DN. V 305,
1403.
Sees ved at sammenholde de anførte Steder at maatte være samme
Gaard.
Biærnastadh i Hobøl S. RB. 254. i Biarnastadum RB. 123.
Bjarnarstaðir eller Bj a rnas ta ð i r, af Bjqrn eller Bjarni.
i Skantunum RB. 123. a Skantunum DN. VIII 281, 1407.
Skantwn DN. VIII 407, 1465. 434, 1489.
* Skarntúnir?, af skarn n. i Betydning enten af Gjødning eller af
Søle, Dynd, se Onsø No. 113. Er gaaet ind under det med Præstegaarden
forenede Stenbøl.
firir Stamfnalom RB. 125.
Navnet maa vel, om det er rigtigt skrevet, forstaaes saaledes, at
Nomi-nativformen har været enten Stafnálar eller Stafnalóar. I begge
Tilfælde bliver Iste Led stafn m., i Stedsnavne brugt om fremskydende Høider
og lign. (se Indl.); 2det Led er i første Tilfælde et af de ved Trøgstad No.
159 omtalte Ord ål f. eller áll m., og i sidste det i Stedsnavne andensteds
i Landet ikke sjelden brugte ló f. (se Indl.). Af disse Formodninger tør den
første have mest for sig, særlig af den Grund, at ló ellers ikke sikkert kan
paavises brugt østenfor Kristianiafjorden og Mjøsen.
i Bakka «i Nykirke Sogn eller der i Nærheden». RB. 217.
Citzelerud NRJ. I 24.
*Ceciliuruð, af Kvindenavnet Cecilia, der maa være kommet i
Brug i Norge ialfald saa tidlig som ved 1100 (Exempler i Sigurd Jorsalafares
og Haraldssønnernes Sagaer).
Anførte i RB. under Tomter K.: i Hænnin 121. i Hænninj
123. Heinne Ødegaard St. 11.
Er vist samme Navn som Henni (alm. skr. Hinden), der forekommer 2
Gange i Nes Kom. og paa fl. St. i MA. skrives Hennin (f. Ex. DN. I 208.
II 72). Samme Navn i Flt. mulig Henning, Kirkested i Sparbuen
(Hennin-jar?). Af samme Stamme kan ogsaa være Hennen i Kvernes og i Aure,
der efter Udtalen er svagt bøiet Hunkjønsord. Betydningen ukjendt.
Guldzrud RB. 121 s. 122 s.
Hvis Iste Led har nogenlunde den oprindelige Form, kunde det vel
ikke være andet end gull n., Guld. I Sammensætninger, hvori dette Ord er
Iste Led, pleier det dog ikke at have Genitivform (jfr. Trøgstad No. 148, 8).
Det paa fl. St. nu forekommende Navn Gulsrud lader til at have været dels
Guðolfsruð, dels Gautulfsruð. Guldzrud her, der kun findes i yngre
Tillæg i KB., kunde nok være en Forandring af Guðleifsruð,
Guðleiks-ruð eller Guðlaugsruð.
Anførte i RB. under Hobøl K.: i Myklæ Namfne 122.
Se ovenfor S. 358.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
