Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. STRANDEBARM
11
Grøning(en), Grønning(en) er et alm. Gaardnavn, i Regelen at opfatte som
dannet af Adj. grænn, grøn, med Afledningsendelsen -in gr. Det
forekommer ogsaa som Navn paa Indsøer og paa Holmer. I nogle Tilfælde er
Navnet sms. med eng f., en Eng, der ofte som 2det Led i Navne nu i
Udtalen er blevet til -ing. Tbj. VSS. 1882 S. 59 og 12 f.
50. Tangeraas. Udt. tangarås {tangrås}. — [Tongesanger
NRJ. II 519.] Thangeraas 1563. Tanngraass 1567. Thangeraas 1610.
Tungeraas 1668. Tongeraas, Tungeraas 1723.
* Tangarås s, sms. med ass m. (Indl. S. 42). Iste Led er Gen. af
tqng f., Tang, ogsaa: Stang, Læssestang (jfr. tan g i m., Tange, Odde).
Det kan ikke have Hensyn til det butte og temmelig høie Nes udenfor
Gaarden, men sigter udentvivl til den langstrakte, i en lang og smal Spids
endende Aas, paa hvilken Gaarden ligger. Jfr. Tangerholt i Landvig (Bd.
VIII S. 129).
51. 52. Bru nedre og ovre. Udt. brü. — Broo NRJ. II 519.
Bro 1563. Vnderbroe, Brou 1610. Bro 1612. Nedre og Øfre Bru
1668. 1723.
* B r ú f., Bro (Indl. S. 47). Ved en Elvs Udløb.
51,9. Tuemyren. Udt. tuemyrå.
51, 10. Naustbakken. Udt. naustbatøen, alm. kaldet
sélje-baJçlçen.
52,3. Øvreholmen. Udt. ø’vrehålmen.
53. Berge ytre. Udt. b&rje. — wndir Bergghe DN. VIII 268,
1394. wnder Berge DN. IV 689, 1457. Berge NRJ. II 519. [Bergh
NRJ. II 562.] Berg 1563. Bierg 1567. Vnderberg, Berge 1610.
Øfre og Nedre Berie 1668. Øfre og Nedre Berge 1723.
Nutidsformen er udgaaet fra den gamle Dat. (u n d i r) B e r g i (af b e r g n.,
Indl. S. 43). Jfr. Jondal GN. 46 Berge «indre».
53. 7. Spandsteigen. Udt. spa’nnsteigen.
Et ikke sjeldent Navn i dette Amt. Af spann n., et vist Maal eller
en vis Vægt, saaledes af Smør, hvorefter Landskyld beregnedes. Navnet
betegner altsaa en Teig, som har Skyld af 1 Spand. Jfr. Bd. XIV S. 338.
54. Præstegaarden. — Ofverhuus 1668. Ivershuus 1723.
Hvis Skriftformen fra 1723 er rigtig, er Navnet sms. med Mandsnavnet
Ivar; jfr. Sagnet om Adelsmanden Ivar Slæde, efter hvem Gaarden skal have
Navn, Vibe 8. 156.
55. Haabrekke. Udt. JiåbrceMe. — Hauabrekka MB. 79 (DN.
XII 34, 1306). wndir Habrekko DN. VIII 268, 1394. Hafuabrekka
MB. 177. 203. af Hafwabrækko DN. XII 198, 1463. [XV 106, c.
1500.] Hobricke NRJ. II 519. Haffbricke NRJ. II 562. Haabrecke
1563. Haabrech 1567. Haabrecke 1610. Haabreche 1668. 1723.
Hávabrekka, den høie Bakke, af Adj. hår, høi, og brekka f.
(Indl. S. 45). Ligesom GN. 53 er Navnet udgaaet fra Dat. (u n d i r) H á v
u-brekku.
56. Skogesel. Udt. sJcó’gasœl. — Skouffsal 1610. Skougsal
1668. Schogesal 1723.
*Skógasel eller *Skógarsel. Sms. af sel n., Sæl, Sæter (Indl.
S. 73) med Gen. Flt. eller maaske snarere med Gen. Ent. af skógr m., Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
