Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
SØNDRE BERGENHUS AMT
* Eøysalan d, ofte forekommende Navn fra Kristianiafjorden til
Sønd-hordland, sms. med Gen. af r ø y s a r f. Flt., Røs, Stendynge (Indl. S. 72). Af
anden Oprindelse er Røsland i Husnes Sogn (GN. 145) og Røsland i
Hosanger (GN. 13).
107. Røiseland lille. Kaldes øi’jdrö. — Nedre Røseland 1668.
Lille Røseland 1723.
108. Fausk store. Udt. faussTc. — Fousk 1563. Fusk 1563.
Fuske 1567. Fusch 1610. Fusk 1612. 1668. Store Fusch 1723.
*Fauskr m.; betyder trøsket, forvitret Træ (endnu brugt Ord). Har
havt en udstrakt Anvendelse i Stedsnavne. Som Entalsord findes det vel
neppe brugt saaledes paa mere end et Sted til, i Askim (Føsk); men
Flertallet F a u s k a r (Fauske, Føsker, Føske) er hyppigt, og det forekommer i
flere sms. Navne, som Fauskanger (Herlø GN. 29), Fauskaas (Bd. XV S. 5),
Fausland (Bd. XIV S. 64), Fauskerud (Bd. III S. 39), Fauskevaag (i
Trondenes). Det oftere forekommende Navn paa Skjær, Fausken, Fauskan, maa
vistnok være at forstaa paa anden Maade, i overført Betydning af Ordet.
Se Bd. I S. 41. — Tillægget «store» adskiller Gaarden fra GN. 109, som i
1723 er kaldet «Lille Fusch».
109. Rabben. Udt. ra’bben. — Lille Fuseh 1723.
Best. Form af r ab br m„ langstrakt Banke, se Indl. 8. 69. — Om
«Fusch» se GN. 108.
110. Ripel. Udt. ri pel. — Reple 1610. Riple 1612. Rippel
1668. Ripel 1723.
Ripel m. (udt. med lukt e) bruges i Søndhordland i Betydningen:
Strimmel; ogsaa i Sammensætningerne Skogaripel, Aakerripel (se Vidsteen).
I Nom. -er Udtalen med e i 1ste Stavelse den lydlovmæssige. Vokalen i
hører derimod hjemme i Dat. r i pi i, og herfra kan denne Vokal være
gjen-indført i Gaardnavnet Ripel. Dettes nuv. Udtaleform beror dog kanske snarere
paa Indflydelse fra Skriftformen.
111. 113. Sandvik ovre og nedre. Udt. sannvíJgó. —
Offwer-sanduik, Nedersanduig NRJ. II 515. Sandwig NRJ. II 581. Sanduig
1563. 1610. 1612. Øfre og Nedre Sandvig 1668. 1723.
113,3. Haugen. Udt. hau’en.
112. Fet indre. Udt. fét. — Fit DN. IV 79, 1309? DN. VIII
71, 1314. Fedt NRJ. II 515. Fiid NRJ. II 581. Fidt 1563. Fiitt
DN. VI 833, 1570. Fit 1612. Fett 1668. Feet 1723.
Fit f., frodig Græsgang (Indl. S. 49). Baade denne Gaard (den «indre»)
og GN. 130. 131 (som er længere ude) ligge ved Elv.
114. Kalven. Udt. kalven. — i Eviarkalfenum DN. II 133,
1324 (Afskrift fra 1379). Kalwem NRJ. II 515. Kaluenn 1563.
Kalffuenn 1610. 1612. Kalven 1668. 1723.
Paa en liden 0, Kalven, som ved et smalt Sund er skilt fra
Snilstveit-øen. Dens gamle Navn 0 y j a r k a 1 f r i n n har betegnet den som «Øens»,
d. e. Snilstveitøens (jfr. GN. 115), «Kalv» eller Unge. Denne Brug af kal fr
om en mindre 0, som ligger nær en større, er meget alm.; jfr. t. Ex.
Skaane-vik GN. 3.
115. Øie. Udt. øie. — Øye NRJ. II 515. Øie 1563. 1612.
Øye 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
