Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4.
SKAANEVIK HERRED.
Herredets og Hovedsognets Navn: Skaanevik. Udt. sJcanevílgó.
Ældre Navneformer: Skodinar viker s. BK. 80 a. Skodnar s.
BK. 34 b. Skodinvikar s. DN. XII 68, 1340. Skodnauika s. MB.
124 (DN. XII 120, 1415). Skanewigh NRJ. II 522. Skonewig NRJ.
II 582. Skonnewig, Skoneuig DN. VI 832. 833, 1570. Skaaneuiig
1563. Skanneuig, Skonneuig 1610. Skaneuig 1614. Schaanneuig
1612. Scbaanevig 1723.
Skoðinarvik, hvilket synes at indeholde det i Norge vidt udbredte
GN. Skoðin, sms. af vin (Indl. S. 85) og et Forled ska 5-, hvis
Betydning ikke er sikkert oplyst (jfr. Bd. V S. 42). Nu har Navnet mange
forskjellige Former. Skrevet Skaaden forekommer det i Ringsaker, udt. Skøi
(2 Stavelser), i Øier, udt. Skåe, og i N. Fron, udt. Skoe. Oftest skrives nu
paa Østlandet Skøien og udtales Skøe eller Skøi (Spydeberg, Vestby, V. og
0. Aker, Enebak, Nittedalen, 2 Steder i Nes Rom., Løiten, Romedal, S. Odalen,
Biri — paa dette Sted udt. Skøø —, S. Land og Norderhov). Skr. Skøien,
men udt. Skoe, Andes det i Bø Tim. og i Lunde; udt. Skøin (i 2 Stavelser)
i Lunner. Skr. og udt. Skui har man det i Bærum og i Lardal. Jfr. ogsaa
Bd. VI S. 203. Paa Vestlandet Andes — foruden i Skaanevik — Skoden, udt.
Skødi, i Indviken, Skodven, udt. Skøddven, i Lindaas (GN. 94), og Skodje,
Gaard- og Sognenavn paa Søndmør. Nordenfjelds er Skau i Rissen maaske
samme Navn (Thj. VSS. 1882 S. 47) og ligesaa Skain, udt. Skænna med
En-stavelsestone, i Soknedalen. Endelig kjendes et Par nu forsvundne Gaarde
af dette Navn: Kirkebøen i Hemsedal har baaret det (deraf det i daglig
Tale ukjendte «Skadengaard» i Matrikelen), og det i AB. 74 anførte a f
Skodhinom i Eresfjord hører vel ogsaa hid. Se Bd. IV, 1 S. 108, hvor
ogsaa Skcjðinarvík antages at forudsætte et nu forsvundet GN. S k o Ö i n.
Denne Opfatning er rimeligere end den af Kraft1 IV S. 499 givne Forklaring,
hvorefter Skaanevik skulde være sms. med Navnet paa den lille nøgne Holme
sM’no (f. med best. Artikel; jfr. under GN. 103) i Skaanevikbugten. Paa
den anden Side kunde det være naturligt at bringe disse to Navne i sproglig
Sammenhæng. Ønavnet er neppe en ældgammel Afledning af Gaardnavnet,
saaledes at skä 1W kunde sammenlignes med det under Kvaleim i Manger
(GN. 27) omtalte Ønavn Kvolmen, som synes at være dannet af Gaardnavnet.
Snarere kunde i nyere Tid Sognenavnet Skaanevik have foranlediget
Dannelsen af Ønavnet sJcä nö, hvilket i saa Fald vilde bero paa et folkeligt
Forklaringsforsøg. I Folkesproget betyder Skaan f. en haard Skorpe (f. Ex.
af Ost), oldn. skån f., og med en saadan kunde man passende have sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
