Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
SØNDRE BERGENHUS AMT
29. Sunde. Udt. sonde. — Swnd NRJ. II 522. Sunde DN.
VI 833, 1570. Sundt 1563. 1567. Sunde 1610. 1612.1668. Sunde
med Ødejorderne Bischopsteigerne 1723 (Bischopsteigen nævnes som
2 Pladse under Sunde 1668).
* S u n d n. (Indl. S. 80). Nutidsformen er udgaaet fra ubestemt Dativ.
Ved Matrefjordens Munding. — Med «Bischopsteigen» jfr. Strandvik GN. 134.
30. Færevik ytre. Udt. f&ravtkp. — Ferreuig 1567. Feruig
1610. Faruig 1612. Ferewig 1668. Færrevig 1723.
Dette Navn, som ogsaa forekommer i Aakre Sogn (GN. 41 Færevik
«indre») i best. Form, kan vanskelig være saa gammelt, at 1ste Led tør
opfattes som Gen. Flt. af det forholdsvis tidlig forældede fær n., Faar. Af
dette Ord er det hyppige Ønavn F æ r ø y samt mulig Færvig i Tromø (som
har ubestemt Form) at forklare. Se Bd. VIII S. 98. Færevik i Holmedal
og i Aakre Sogne indeholder vel Gen. Flt. af Folkesprogets Ferd f., som
Vidsteen opfører fra Søndhordland i Formen Fær, bl. a. med Betydningen:
«Følge, Flok; Fiskeferd, Fugleferd». Med Ferd, brugt om Fiskestim, er
rimeligvis ogsaa Færevaag i Tysnes (GN. 36) sms.
31. Baugstø. Udt. oalchstø. — Bogstad NRJ. II 522.
Bog-staid 1567. Bogstad 1610. Bougstøe 1668. Bogstøe med Bogstøe
øde 1723.
Landingsplads (s t q Ö f., Indl. S. 80) for GN. 32.
32. 33. Bauge ytre og indre. Udt. iaje. — Borge (!),
Inder-boge NRJ. II 522. Boge 1563. Bogenn 1567. Bouge DN. VI 833,
1570. Bue 1610. Boge, Bouge 1612. Bouge 1614. Yttre og Indre
Bouge 1668. 1723.
Kan ikke være Ordet b u g r m., Bøining (Indl. S. 46), som foreligger
bl. a. i Boge, Fuse GN. 7; thi hverken Kystlinjen eller den forbiflydende
Elv gjør her nogen Bøining. Desuden skulde vi vente en Udtale med lukt
o, om Navnet kom af b u g r. Vistnok * B a u g r m. (Nutidsformen er
ubestemt Dativ), King, her i den Betydning «ringformig Kant eller Stribe», som
kjendes baade fra det gamle Sprog (brugt om Skjoldranden, se Fritzner) og
fra vort Folkesprog («Linning, Rundkant paa Klæder, en bueformig Søm
eller Kantning» Aasen). Ved «ringformig Kant» kan her menes den
halvcirkelformede Kyststrækning, som Halvøen mellem Matrefjord og Aakrefjord
danner, eller en Del deraf. Fjeldet, som opfylder denne Halvø, kaldes paa
AK. «Bougstrands Fjeld». Med Gaardnavnets Udtale jfr. GN. 7.
AAKRE SOGN.
Sognet har Navn efter GN. 53.
Ældre Navneformer: i Akrafirdi DN. I 134, 1317. 170, 1329.
XII 123, 1418.
Akrafjqrðr, sms. af Gaardnavnet A k r a r (GN. 53) og f j o r ð r m.,
Fjord. Sognets Gaarde ligge paa begge Sider af den lange og smale Aakrefjord.
Egen Præst omtales (i Akrafirði) DN. I 170, 1329. O. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
