Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
SØNDRE BERGENHUS AMT
82. Tegland. Udt. téggland. — Tegland NRJ. II 523.
Thege-lanndt DN. VI 833, 1570. Thegland 1563.’ 1610. Teigland og Yttre
Teigland 1668. Teigland med Ytre Teiland 1723.
•Teigland? Se Strandebarm GN. 33.
83. 84. Rafdal nedre og øvre. Udt. rdjftäl. — Rapdall 1610.
1612. Nedre og Øfre Rafdal 1668. 1723.
I et trangt Dalføre, som gaar i omtrent lige Retning. Derfor vistnok
rigtig forklaret i NE. S. 184 som sms. med et Elvenavn, der kunde komme
af Raft m., oldn. r apt r, Lægte, tynd Stok. Jfr. Stavaaen, Spjotaaen o. lign.
om Elve med lige Løb. Et Elvenavn Raft- ligger vel ogsaa til Grund for
Raffdøl i Vinje.
85. Bloteigen. Udt. blo’teien. — Blaateigen 1668. Bloteigen
1723 (foresloges udslettet af Matrikelen, da den var ødelagt ved
Fjeld-skred for over 30 Aar siden).
Vel af Blod n., sigtende til Ødelæggelse paa Folk eller Kreaturer ved
Fjeldskred.
86. 87. Sævereid nedre og øvre. Udt. sævari. — Seffwereid,
Offwersefred NRJ. II 523. Seuereidt 1563. Seffreed 1567.
Seffuer-eidt 1610. 1612. Seuereidt 1614. Nedre og Øfre Severeid (og
derunder Berget) 1668. Nedre og Øfre Sævereide med Berget 1723.
*Sævarei8, af sær m., Sø (Indl. S. 81), og e i ð n., Eid, Strækning
hvor man ikke kan komme frem med Baad, men maa tage Landveien (Indl.
S. 48). Fra Sævereid gaar Vei fra Søen over til Lauareid (*Laugareið) ved
Stordalsvandet (»Laug) i Etne (GN. 55).
[86,4. Kyrping. Udt. tøfrping]
Dette Navn er Bd. IIS. 50 sammenstillet med Kyrpurud, forsvunden
Gaard i Kraakstad, og Kyrpingstad, forsvunden Gaard paa Byneset (nævnt i
16de Aarh.); fremdeles med Kyrping a-Orm r, Tilnavn til Erling skakkes
Fader, og det af Fritzner fra islandske Skrifter anførte kyrpingr m., brugt
om Personer, som der vises Ringeagt, nyisl. kyrpingr m., Rynke, rynket
Mand (Haldorsen). Om dette Stedsnavns Betydning vover jeg ingen Gjetning.
Der er vel ikke nogen real Forbindelse mellem Stedsnavnet i Skaanevik og
Kyrpinga-Ormr, hvis Søn boede paa den ganske nær liggende Gaard
Støle i Naboherredet Etne (GN. 35).
88. Tjelmeland. Udt. tølmeland. — Hielmeland NRJ. II 523.
1563. 1567. 1612. Tielmeland 1610. 1614. 1668. 1723.
* H j almaland, se Kvinnherred GN. 100. Har Navn efter etpar
saate-tormede Høider ved Gaarden.
89. Sølius. Udt. sus. — Siøhuus 1668. 1723.
Samme Udtale har Søhus i N. Aurdal, der Bd. IV, 2 S. 257 forklares
som • S u ð (r) h ú s eller * S u ð (r) h ú s a r, «Sørhuset» («Sørhusene»), Her
passer ikke denne Forklaring, og Navnet i Skaanevik er vel derfor samme
Ord som Sjohus (i Søndhordland udt. Sjøhus), brugt om Pakhus ved Søen.
90. Yatnedal. Udt. vattnedalen. — Vaterdall 1610.
Vatne-dall 1612. Vatnedall og Lille Vatnedall 1668. Wattedall med Lille
Wattedal 1723.
*Votnudalr, «Vatnudalr. Kan efter Udtalen (jfr. GN. 67,1)
ikke komme af*Vatnadalr, sms. med Gen. Flt. af vatn n., Vand. Indsø,
hvilket ogsaa er umuligt af den Grund, at der kun findes ét Vand i Dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
