Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKAANEVIK
61
104. Tjelle. Udt. tøfäla. — pa Tiella NRJ. II 523. Thielle
1563. Tielum 1567. Tielle 1610. 1612. 1668. 1723.
*Tjallar?. Da Navnet allerede i 1519 er skr. med T-, tør man
neppe forklare det af hjal lr eller hjal li m., flad Afsats, Terrasse (Indl.
S. 55), skjønt en saadan Udledning vilde passe fortrinlig til Beliggenheden
paa en «Hjell». Vi skulde nemlig i dette Tilfælde vente at finde det skr.
med H- i 16de Aarh., ligesom GN. 88 gjennem hele dette Aarh. optræder i
Formen Hielmeland og først i 1610 er skr. med T- (jfr. GN. 98). Derfor
har O. R. (Bd. II S. 268) vistnok rigtig sammenstillet det med Kjeller i
Skedsmo (skr. a Tiællum 1325, a Ti o llum 1325, 1342, RB. 411, først
fra omtr. 1400 skr. med -ld) og med det forsvundne Gaardnavn a Ti all,
der synes at have ligget i Glemminge (Bd. I S. 309). Denne Stamme Tj a
11-(som derimod neppe foreligger i Tjelle i Nesset; se Bd. XIII S. 270) er
maaske nær beslægtet med tjald n., Teppe, Forhæng, Telt, Folkesprogets
Tjeld n., Sengeteppe, Forhæng, Telt, tydsk Zelt, jfr. oht. zelto, nht. Zelt,
Kage, hvilket Ord man har sammenstillet med græsk dékroç, Skrivetavle
(egentlig: udspaltet Skive); se Falk og Torp, Etymologisk Ordbog II S. 357,
og Fick, Vergl. Wörterbuch4 III S. 159. Stammen tjald-, tjall- har da
betegnet en ved Spaltning eller Kløvning fremkommen Flade, og
Stedsnavnet Tjall- kan, hvis det ikke ligefrem tør opfattes som et Ord for
«Teppe» eller «Dug» i overført Betydning (jfr. dúkr og gizki m. som
Stedsnavne, Bd. XIII S. 127. 188), i Betydning sammenlignes med Spilde
(Sund GN. 41 og Granvin GN. 89). Hvis Tjall- hører sammen med tjald
n., tydsk Zelt, kan dette ikke, som Kluge, Etymologisches "Wörterbuch der
deutschen Sprache8 S. 434 mener, være et Laanord fra vulgærlatinsk
t e n d a, Telt.
105. Skaalnes ytre. Udt. shalnes. — Schaalnes 1668.
Schaal-næs 1723.
Se GN. 78.
106. Leknes. Udt. læMnes. — Legnes NRJ. II 523.
Lack-nes 1563. Licknnes 1567. Lecknes 1610. 1612. 1668. Lechnæs
1723.
*Leiknes, afleikr m., Leg. Navnet betegner Gaarden som et Sted,
der i gammel Tid har været en Samlingsplads for Egnens Befolkning til Leg
ise Indl. S. 64). Findes paa mange Steder i Landet, bl. a. i Hammer (GN.
12) Til lignende Forhold henvise videre Navne som Leikvangr,
Leik-v i n og Leikvoll r.
106,4. Hygga. Udt. liýsgga.
107. Tendalen. Udt. tæ’nndalen. — Tegendall 1610. 1612.
Teigendal og Teigendalsvig 1668. Teigendal med Teigendalsvig 1723.
lste Led er, som antaget Bd. III S. 308 og NE. S. 266. 267, et
Elvenavn ; men dette kan hverken komme af * T e n n a eller ’tema, da de ældre
Skriftformer henvise til en opr. Form med -g-. Mulig * J? e g j a n (d) d a 1 r,
af Jegjandi, Participium af |)egja, at, tie; jfr. Elvenavnet Tegninga i
Østerdalen, som NE S. 265 er sammenstillet med jiogn f., Taushed, og
þ a g n a, forstumme. — «Teigendalsvig> er GN. 107,4.
107. 4. Tendalsviken. Udt. tæ’nndalsviJçd. — Se ovfr.
108. Skoge. Udt. skoga. — Skoge 1610. Skage 1612. Schouge
1668. Schoge 1723.
Opr. Gen. Flt. (til) »Skoga, af skogr m., Skov (Indl. S. 75).
109. Mortveit. Udt. martveit. — Morthuedt 1563. 1610. 1612.
Mortved 1668. Mortvet 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
