Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. ETNE
77
Holmedal, udt. Nyssna med lukt y og Enstavelsestone, i Dat. Nysuinue; det
skrives i 16de Aarh. Niossem, Niøssenn og ligu. og synes ikke at kunne være
andet end en Sideform til det vel kjendte Ord njósn f., Nys, Efterretning
om noget (jfr. Nysn hos Aasen). Se Bd. II S. 316. Efter S. B. (NE. S. 328)
har * N ý s n, det gamle Navn paa Kapstadelven, en lignende Betydning som
det ovenfor nævnte * F r é 11 a; det er at mærke, at Verbet nýsa kan
bruges om at søge at faa Underretning om religiøse Mysterier, se Håvamål
139. Hermed sammenligner S. B. følgende: I det nordlige Wales er Elven
Dee. Denne hed oprindelig D e v a, d. e. Gudinden. Den optræder i den
cymriske Litteratur som Aerfen, d. e. Kampkvinden. Giraldus Cambrensis
(Itin. Kambriae S. 139) kjender den Forestilling, at denne Elv forudsiger en
Seier for Englændere eller Cymrer, alt eftersom den udvider sit Flodleie paa
den cymriske eller engelske Flodbreds Bekostning (Much, Der germanische
Himmelsgott i «Abhandlungen zur germ. Philologie. Festgabe für R Heinzel»
S. 60 f.). En Støtte for den foreslaaede Opfatning tør søges deri, at * N ý s n,
Kapstadelven, ligger nær det gamle Centrum for Gudsdyrkelse, Gaular, i
samme Herred. Det er vel heller ikke tilfældigt, at en Nabogaard til Flindrum
(F r i g n a r e i m r) i Ullensaker er Lund, hvilket Navn i dette Tilfælde vel
maa forstaaes om en hellig Lund. Fremdeles er det af stor Vigtighed, at
Elven * F r é 11 a eller * F r é 11 i Etne kommer fra den hellige Sjø * H e 1 g
a-1 a u g, nu Hellaugvandet. Frette og Hellang maa siges at have en central
Beliggenhed, naar Hensyn tages til, at en kort Fjeldvei fører herfra over til
Saude i Ryfylke. Disse gamle Kultsteder kunne saaledes i Beliggenhed
sammenlignes med GN. 123—125 i Samnanger, som vistnok ligge i en Udkant af
Herredet, men dog lige i den Færselsvei, som fra gammel Tid har gaaet fra
Samnanger over Kvamsskogen til Vikør i Hardanger. — Formelt ligger det
nær at opfatte «Valmouv» 1614, udt. Valme, som * V Q 1 m u, Gen. Dat. Akk.
af et Elvenavn * V a 1 m a, beslægtet med ags. w i elm m., Kogen, Boblen,
Fremsprudlen, og ældre tydsk Walm m., med samme Betydning, der igjen
hører til Verbet ags. weallan, oldn. vella, boble, koge, sprudle; jfr.
Sjønavnet Velmunden i Brandbu (Bd. III S. 231. IV, 2 S. 159. NE. S. 293).
63,4. Hovdestolen. Udt. ka’vdastødlen.
63. 5. Gartveit. Udt. gartveit.
Vel af Gard m. i Betydningen «Gjerde».
64. Rugtveit. Udt. röy~klctveit.
Rugtveit, Rugtvet forekommer etpar Gange i Bratsberg Amt og er vel
der sms. med Kornnavnet Rug Navnet i Etne er mulig af samme Oprindelse,
skjønt det er blevet mig opgivet, at her vanskelig kan voxe Rug. Da Gaarden
ligger under en Nut, kunde man kanske snarere tænke paa det ellers kjendte
Fjeldnavn Rokken som lste Led. Dog skulde man i sidste Tilfælde vel helst
vente en Form Rokks-.
65. Flaate. Udt. flate. — Flata, i Flatum DN. I 156, 1326.
Flotum 1610. Flotte 1612. Flotten og Brendeland 1668. Flaaden
med Brendeland 1723.
Flata f., Dat ’Flotn (hvorfra Nutidsformen lydret kan stamme), er
en vestlandsk Sideform til í" IQ t f., Flade (Indl. S. 50). Flata (Nom.) fra
1326 kan neppe være en stivnet Genitivform i Flt. Derfor er vel Dativen
Flatum i samme Diplom en Skrivfeil for F 1 a t u (Ental), fremkaldt
derved, at Navnet her er opført umiddelbart efter et Navn, som ender paa -um.
— «Brendeland», sms. med brenna f., Brænding, i Stedsnavne om Jord,
som er gjort skikket til Dyrkning ved Brænding (Indl. S. 45).
66. Haaeimsnes. Udt. hau’snes (!). — Haahemsnes 1668.
Haahimsnes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
