Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. FJELBERG
87
Fjordens Naturforhold, dels til dens Form; i dette Amt har man saaledes
paa den ene Side Fjordnavne som Malmanger, Opsanger (Kvinnherred GN.
89 og 154), Urang (Finnaas GN. 91), Eikanger (Hammer GN. 29) og paa den
anden Side Navne som Tjong (Finnaas GN. 43), Hosanger og Mjøanger
(Masfjorden GN. 35), se Forklaringen af disse. Derimod kjendes ikke sikre
Exempler paa, at angr danner Sammensætning med et Elvenavn; det eneste,
som opføres NE. S. 391 ff., er * Rjótangr, opr. Navn paa en Fjord i
Hammere (Bd. XVI S. 271), ved hvis Munding Gaarden Røtnes i Steigen
(Ri otnes AB. 94) ligger; men her maa man regne med de Muligheder, at
Rj ótnes indeholder et ældre usms. Fjordnavn *Rjót- (opr. *Hrjót-, til
Verbet hrjóta, at brumme?), eller at dette Gaardnavn er en forkortet,
«elliptisk», Sammensætning istedenfor *Rjótangrsnes; jfr. om saadanne
gamle elliptiske Sammensætninger t. Ex. Bd. XVI S. 261 og S. B., Arkiv f.
nordisk filol. XXI S. 150. Det turde derfor være overveiende sandsynligt,
at Iste Led i Sjoangen har Hensyn til Naturforhold eller til Vaagens Form.
Dette sidste synes her at være Tilfældet, da det passer særdeles godt at
forklare Navnet som *Sjóðangr, sms. med sjóðr m., Pung; Vaagen, som
gaar ind til Sjoangen, udvider sig noget i den indre Del og har saaledes
kunnet sammenlignes med en Pung. Paa samme Maade har Fjorde og Sund
faaet Navn af sin Lighed med en mai r, en Pose (Malangen, jfr. Bd. V S.
258), med en taska, en Taske, Pose (jfr. Alversund GN. 93), eller med en
Sæk (N. Fjordn. S. 43 Anm. 6. 46 f.). — Nutidsformen synes at maatte
opfattes som Dat. Fit. i best. Form; om andre Fjordnavne, som har
Flertals-form, se under Forklaringen af Kvinnherred GN. 46.
26. Svinevik. Udt. svtnavtkþ. — Suineuig 1612. Svinewigen
1668. Svinevig 1723.
’Svínavík, af Dyrenavnet svin n.
27. Arnevik. Udt. adnaviJçd. — [Arneuigen NRJ. II 520.]
Arneuig 1563. Anuig 1567. Arneuig 1610. 1612. Arnevig 1668.
1723.
*Arnavik, sms. enten med Mandsnavnet Arni (PnSt. S. 12) eller
maaske snarere med Gen. Fit. af Fuglenavnet q r n m., Ørn. Paa Vestlandet
forekommer vik og nes paafaldende ofte sms. med et Navneled Arn-,
hvilket tyder paa, at dette indeholder Fuglenavnet- Jfr. Masfjorden GN. 28
og Finnaas GN. 115.
28. Fatland. Udt. fattlann. — [Fotland NRJ. II 520.]
Fott-landt 1563. Fotlannd 1567. Fatland 1610. 1668. 1723.
"Flatland, se Skaanevik GN. 45. Paa Grundlag af de tre ældste
Skriftformer tør man ikke antage en gammel Form *Flotulandir, da
man i saa Fald skulde vente, at Omlydsvokalen i Iste Stavelse havde holdt
sig; jfr. Etne GN. 82.
29. Kike. Udt. JçeJca. — Kyken NRJ. II 520. Kigge 1563.
Kyckenn 1567. Kige 1612. Kiehe "l668. 1723.
* Kik in?, sms. af vin f. (Indl. S. 85) og en Stamme Kik-, som
ogsaa ellers kjendes: Kiken i Saude Br. (i Kiki ni RB. 7 s.); Kige i Halsaa
(vist ogsaa sms. med vin); mulig Kyken i Ullensaker (udt. med langt y og
i MA. altid skr. med y: i Kykini DN. IV 332, 1362, osv.); i Kika BK.
82 b, forsvunden Gaard i Jondal; i Kikvdal BK. 67a, nu JçPkedalen,
gaaet ind under Haalandsdalen GN. 75; i Kika i Bohuslen RB. 375 (nu
Kjega i Lyse S.; mulig ogsaa Kikall, Lindaas GN. 3, udt. Jçé’Jcädlen, samt
Kjeka i Skiaaker. Se Bd. II S. 312. IV, 1 S. 39. Efter Nutidsformerne at
dømme synes der baade at have været et Navneled Kik- med kort i og et
med langt i (Kik-). Det første tør antages ialfald i Gaardnavnene i
Fjelberg og i Lindaas, det sidste maa foreligge i Navnene i Haalandsdalen og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
