Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
SØNDRE BERGENHUS AMT
Offwerbø NRJ. II 520. Øfrebø 1563. 1610. Søndre og Nordre
Øvre-bøe 1668. Søndre og Nordre Øfrebøe 1723.
Øfribcer, den øvre Gaard (bær m., Indl. 8. 47). Navnet, som er
opr. Dat, er givet i Modsætning til «Sø-Gaarden» GN. 43.
46. 3. Træet. Udt. træ’e.
45. Berge. Udt. b&rje.
* B e r g n. Formen er Dat.
47. Hammersland. Udt. hä’marslann. — Hammersland NRJ.
II 520. 1563. 1610. Hamersland 1668. Hammersland 1723 (det
meste da øde).
Se Skaanevik GN. 57. Under en Hammer.
48. Gjerde. Udt. jære. — Gierde 1610. Giere 1614. Gierde
1668. Giære 1723.
*Gerði n, indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51).
49. Bjellebø. Udt. bjøddlebø. — Biellebøe 1610. 1612.
Biele-bøe 1668. Biellebøe 1723.
Iste Led er maaske Plantenavnet Bjølla, Bjella (campanula rotundifolia),
ligesom vistnok ogsaa i Bjelbøle i 0. Slidre (Bd. IV, 2 S. 300); 2det Led er
Bø m., som i Søndhordland bruges om Engmarken omkring en Gaard.
50. Dyrnes. Udt. dy mes (ogsaa opg. dir-). — Diurnes 1610.
1612. 1668. Dyrnæs 1723.
Vel *Dýrnes, af dýr n., Dyr, hvorved maa tænkes paa Hjort. Dette
Navn findes ogsaa i Lindaas (GN. 159). Selv om den opgivne Udtale med i
var rigtig, turde man paa Grund af de ældre Former neppe forklare Navnet
i Fjelberg af * D i g r n e s, det digre, brede Nes. Vistnok findes paa AK. et
«Mjaanæs», d. e. det smale Nes (af Adj. mj år, smal), ikke langt borte, men
dette ligger dog paa den anden Side af Øen, saaledes at Navnet vel ikke
kan være givet i Modsætning til Dyrnes.
51. Sandvik. Udt. sannvtkp. — Sandwik NRJ. II 521.
Sand-uig 1563. 1610. 1612. Sandvigen 1668. Sandvig 1723.
* Sand vik, <den sandige Vik». — GN. 51—61 ligge paa Fastlandet.
52. Aasbø. Udt. asbø. — Aassebøe 1610. Assebøe 1612.
Aaßbøe St. S. 86. Aasebøe 1668. Aasbøe 1723.
* Á s b oe r, se Etne GN. 72.
53. Svaalland. Udt. svallann [med kort å.] — Swaleland
NRJ. II 521. Sualandt 1563. Suallelannd 1567. Sualelannd 1567.
Sualleland 1610. 1612. 1614. Svalland 1668. Svaland 1723.
*Svoluland. Da der er en liden Elv i Nærheden, er Navnet mulig
sms. med Elvenavnet Svala, hvorom kan henvises til Forklaringen af
Kvinnherred GN. 66. Man kunde dog ogsaa formode en gammel Form * S v o 1
u-I an di r (f. Flt., jfr. Indl. S. 12), sms. med Adj. s v al r. Gaarden ligger
yderst paa Bjostranden, stærkt udsat for Nordenvinden. Naar efter den
sidstnævnte Forklaring -land gaar tilbage paa en Flertalsform, kan der
henvises til det under Etne GN. 48 anførte Høiland i Voss.
54. Utbjoe. Udt. uddbjóa. — [Biodhe capell 1 Registret i
BK. 6.] i Wthbiwdom (Midstue og Øfstestue) DN. X 207, 1482. [Vdby
1 I Udgaven feilagtig trykt Biodhe (0. R.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
