Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. FJELBERG
93
’Hamarr m, Hammer, steil Bergvæg (Indl. S. 63). Formen er Dat. —
Med Tvivl henfører O. R. i en Anmærkning Formen Kallehammer 1610 hid.
Da Gaarden ligger ved det smale og laDge Indløb til Ølensvaag, kunde her
godt tænkes at have været et Sted, hvor man «kaldte» efter Baad til
Overfart. Hertil kunde da Navnets Iste Led have Hensyn; jfr. Bruvik GN. 36.
68. Kaatebø. Udt. katabé. — Kodebøe 1610. Koddebøe 1612.
lvattebøe 1668. Kaatebøe 1723.
Er vel sms. med GN. 111 Kaate, som ligger ligeoverfor Gaarden paa den
anden Side af den smale Fjord. Bø m. betyder nu i Søndhordland :
Engmark omkring en Gaard (Vidsteen).
69. Stangeland. Udt. stangalann. — Stangaland DN. XI 33,
1341. Stangeland NRJ. II 520. 1563. Stanngland 1567. Stangeland
1610. 1612. 1668. 1723.
Stangaland, sms. med Gen. Flt. af stong f., se Indl. S. 80.
Navnet forekommer paa flere Steder i Stavanger Amt, samt i Austevold
(GN. 18).
70. Roe. Udt. roa. — pa Roam NRJ. II 521. Roue 1563.
Roe 1563. Raaenn 1563. Roenn 1567. Røffuenn 1610. Roenn
1612. Røe og Lille Røe 1668. Roe, Røe med Lille R., Lille
Stangeland og Langetvet 1723. (Langetued nævnt særskilt 1614.)
’Roar, Flt. af ró f., V raa, se Indl. S. 69 under rå. — «Lille Stange
land«, jfr. GN. 69. «Langetued», sms. af Adj. langr og ])veit f. (Indl. S. 83).
71. Under Haugen. Udt. liau’en. — Vnderhvg NRJ. II 521.
Houge 1563. Hogenn 1567. Wnderhogenn 1567. Vnderhoff 1610.
Vnderhoug 1612. Vnder Hougen 1668. Under Hougen 1723.
*Undir Haug i, d. e. under Haugen. Et saakaldet
«Præpositions-navn», se Indl. S. 16. Jfr. Etne GN. 81.
72. Rye. Udt. r f å. — Rinn 1610? Ryenn 1612. 1614.1668.
Ryen 1723.’
Fra Søndhordland kjendes Ordet Rya f, tykt Sengeteppe, og dette kunde
være brugt som Stedsnavn ligesom t. Ex. «Duken». Rimeligere er det dog
vel at antage en Sammensætning med vin f. (jfr. Udtalen af flg. GN.).
Kunde da være samme Navn som Ry gin i Aker, i Skedsmo, i Hitterdal,
i Byneset samt tidligere i Ullensaker; se om dette Bd. I S. 293. II S. 114.
III 8. 155. XIV S. 324, jfr. O. Skulerud, Om vin-Navnenes Behandling i
Nedre Telemarken og Bamle (Christiania Vid.-Selsk. Forhandl. 1906. No. 2)
S. 10. Der vilde ikke være noget urimeligt i at forklare Iste Led i dette
med vin sammensatte Navn som ru gr m., Rug. I gammel Tid, da man
ryddede Land ved Braatebrænding, saaede man strax Rug i Braaterne, og
først senere kunde Jorden blive skikket til Engmark eller vin. Jfr. Os
GN. 64.
73. Hegge. Udt. h&jjå. — pa Heggwm NRJ. I 127. Heggen
NRJ. II 521. Hegge 1563." Heggenn 1567. Eggeim 1567. Hæge
1610. Hægge 1612. Hegge 1668. 1723.
* H e g g i n, sms. af Trænavnet li e g g r m., Hæg (Indl. S. 53), og vin f.
(Indl. S. 85). Navnet findes oftere paa Østlandet, etpar Gange nordenfjelds,
men paa Vestlandet kun paa dette Sted og i Hornindalen (Bd. XV S. 25).
74. Hiksdal. Udt. ikksdal, — i Hiösdale DN. I 128, 1315.
Hegsdall 1563. Hiisdall 1567. Hidesdall 1567. Hisdall 1610. 1612.
Hexdal 1668. Hixdal 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
