Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. VIKEBYGD
101
*Forsæla f, et for Solen dækket Sted, endnu bevaret i Folkesprogets
Forsøla f., Skygge, skyggefuld Plads. Det samme Navn i tildels lidt
forskjellig Nutidsform er Fossøla i Borre, Fossøl i Kviteseid, Forsøl i Verran,
og det kan paavises paa endnu nogle flere Steder. I Betydning falder det
sammen med et andet Navn, der kommer af et gammelt S ó 11 a u s a eller
Sól løy sa, f. Ex. Solløsen i ld og Solløisa i Osen Herred i Bjørnør. Et
beslægtet Navn er Afsøla i Slemdal, der betegner et fra Solen bortvendt Sted.
Se Tbj. VSS. 1891 S. 180. Ldsb!. 293. Bd. VI S. 120. XV S. 170.
5. Skatland. Udt. sTcatlann. — Skatland NRJ. II 521.
Skaare-landt 1563. Skorrelannd 1567. Skarland 1567. Skatland 1610.
Skartland 1614. Schártland 1668. Scbarland 1723.
* Skataland eller *Skatland. Kan være sms. med Mandsnavnet
Ska ti, som forekommer, om end sjelden, baade i Norge (DN. I 470. AB. 30)
og paa Island (Landn. 113, Søn af en Landnaamsmand). Se PnSt. S. 220.
Det synes dog paa Grund af Beliggenheden nær et fremspringende Fjeld
rimeligere at torklare Navnet af det under Skaanevik GN. 9 omtalte
Dialektord Skat m. eller Skate m.
6. Kvamme. Udt. Icvame. — Quamme NRJ. II 521. Quam
1563. Quamme 1567. 1612. Quam 1610. Quamme 1668.
Qvam-men 1723.
* H v a m m r m., se Etne GN. 18.
7. Kvamstø. Kaldes stø å. — Qvamstøe 1723 (for længe siden
ryddet under GN. 6, men ikke før skyldsat).
Daglignavnet er best. Form af s to 8 f., Landingsplads, se Indl. S. 80.
8. Alne. Udt. alna. — Aulnu-Kári Fornm. S. VIII 245?
Alne NRJ. II 522 Alm (1) 1563. Alnne 1563. 1567. Alne 1610.
1612. 1614. Alnne 1668. Alne 1723.
* A 1 n a r eller * A1 n i r (Gen. * A 1 n a). O. R. (N. Fjordn. S. 39) tænker
paa Sammenhæng med Aalfjorden (udt. med kort Vokal i Iste Stavelse); skr.
i Alfirdi DN. II 106, 1315), paa hvis Østside Gaarden ligger et Stykke
nordenfor en Elvs Udløb, og videre med det opr. Fjordnavn Qlund, nu
Ølen, Sognenavn i Fjelberg. «Hvorledes man skal tænke sig denne
Forbindelse, er dog vanskeligt at sige; –-man har nogen Grund til at
formode, at Iste Led i Aalfjorden har lydt Q1 n eller Ain; ved en Elv, der
falder ud langt inde i Fjorden, ligger nemlig en Gaard Alnedal, udt. Anndal
(i Skjold Sogn i Ryfylke).» I NE. S. 4 forklares baade Alnedal i Skjold og
Alne i Vikebygd af Elvenavnet * Q 1 n eller * A 1 n a, hvortil ogsaa Andes
andre Spor, t. Ex. i Alna i Aker (ved en Elv, som kommer fra Alnsjøen);
dette Elvenavn er vel at forklare af <} 1 n, a 1 i n f., Alen (opr. Underarm,
Albue), se Fritzner. Der er, som nævnt, mulig Sammenhæng mellem
Fjordnavnet og Navnet paa den Elv, som gaar forbi Alnedal i Skjold — hvis da
ikke Fjordnavnets opr. Form snarere har været ’Alfjqrðr, sms. med
á 11 m., dyb Rende i Vand (Indl. S. 41). Derimod kan Alne vanskelig komme
af Fjordnavnet. Denne Gaard ligger ogsaa saa langt fra Elv, at Forklaringen
af Elvenavn bliver meget tvivlsom. Kanske sigter Navnet til den nærliggende
Høide Alneaasen, som man kan have sammenlignet med en Albue (q 1 n, i
dette Ords opr., forhistoriske Betydning). A u 1 n u- i Fornm. S. er neppe med
Munch (NFH. III S. 198) at forklare som denne Gaard; snarere er Varianten
A ul ru- at foretrække, saaledes at derved kan menes Orre paa Jæderen
(skr. Al r o sokn DN. IV 663, 1448).
8,2. Viken. Udt. vi tø.
8,6. Naustviken. Udt. naustvitø.
Af Naust n., Baadnøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
