Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. VIKEBYGD
105
viklet sig af * H á v a r ð s v q 11 r; en lignende Dissimilation af -v- er
indtraadt i Skaanevik GN. 42. Skriftformerne maatte da skyldes en Misopfatning
af Navnets Oprindelse.
32. Brattest». Udt. brattestø. — Brattestad 1612. 1614.
Brattestøe 1668. 1723.
Betyder: den bratte Landingsplads (s t o ð f., Indl. 8. 80).
33. Haugen. Udt. ha’jen. — Haugen 1723 (ryddet under Hope
i Valestrand, GN. 26).
34. Espenes. Udt. ø’s spenes. — Espenes 1668. Espenæs
1723.
* E s p i n e s, af es pi n., Sted, bevoxet med Asp; se Indl. S. 31 og
S. 88 under osp.
35. Staupe. Udt. staupe. — i Stoppom DN. XII 64, 1336?
Støph 1567. Stub 1610. Støbt 1612. Stouppe 1668. Stoupe 1723.
Staup n., Dat. S t a u p i, findes i Stedsnavne brugt om Fosser og om
bratte Styrtninger, Betydninger, som naturlig udgaa fra stup a, at falde,
jfr. Folkesprogets Stup n. (Bd. III S. 316). Denne sidste Betydning passer
godt paa det andet Sted, hvor Navnet forekommer i dette Amt (Staup, Voss
GN. 65), derimod kanske ikke saa godt her. Derfor er Navnet vel ialfald
her at henføre til Folkesprogets Staup n., Hul i en Vei, jfr. Staupa f., et
dybt Spor. Paa Shetland hentyder det som Stedsnavn til en af Kvæg
op-trampet Vei (Jakobsen 1901 S. 152). Jfr. Bd. V S 444. XV S. 87.
36. Austvik. Udt. ausvik. — Ostwig NBJ. II 525. Østuig
1563. 1612. 1614. Østvig 1723 (Halvdelen da øde).
* Austrvik, den østre Vik. Navnet er givet i Modsætning til
Vestvik i Valestrand (GN. 32) paa den anden (vestre) Side af Førdepollen.
37. Soleim. Udt. sVleim. — Sollem 1610. Saalimb 1614.
Solim 1668. Solem 1723.
* Sóleim r, af sól f. og heim r. Et meget hyppigt Navn (ogsaa i
Flertalsformen * S ó 1 e i m a r), som maa sigte til solrig Beliggenhed. Findes
i dette Amt ogsaa i Tysnes (GN. 143), i Aarstad (GN. 7), i Manger (GN. 77)
og i Masfjorden (GN. 44).
38. Myklevold. Udt. mø"kMavåll. — Moglewol NRJ. II 525.
Møckiluoll 1563. Mychelsuold 1567. Møckleuold 1614. 1668.
Møchle-vold 1723.
* M i k 1 i v o 11 r, den store Vold.
39. Førde. Udt. fø Ve. — [Ffierde NRJ. I 127.] Fiorde NRJ.
II 525. Førre 1563. Føie 1567. Fierde 1567. Føre 1610. Forre
1668. Førde 1723.
* F i r ð i, Dat. af fjQrðr m., Fjord. Om Dativens Brug som
Hovedform i Navne se Indl. S. 14. Navnet forekommer i denne Form 10—11 Gange
fra Ryfylke til Søndmøre, saaledes ogsaa i Sund (GN. 11), brugt om Gaarde,
som ligger ved Bunden af en Fjord eller Indsø (Bd. XIII S. 72). Denne
Gaard ligger inderst inde i Førdepollen. Jfr. Skaanevik GN. 70
39,3. Træet. Udt. tree’e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
