Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. VALESTRAND
117
14. Ulveraaker. Udt. ulvaråker. — Vluerager NRJ. II 526.
Øluerager 1563. Wlffueraager 1567. Uluerager 1610. 1668.
Ulver-ager 1723.
Da man har Exempler paa, at Kvindenavnet Ulfhildr, der har været
meget brugt i Norge lige til Nutiden, som lste Led i Stedsnavne er blevet
stærkt sammendraget, endog til Ule-, Ul- (se Hammer GN. 89) og U-, turde
man vel ogsaa i dette Navn antage en Sammensætning dermed. Altsaa mulig
»Ulfhildarakr, hvor 2det Led er a k r m., Ager. Se PnSt. S. 269. En
lignende stærk Sammendragning har man i Gonegjerd (Etne GN. 80), vel af
* Gunnhildargerði. Naar det sidste Navn endnu i 1567 er skr.
Gunnild-, medens Ulveraaker allerede i 1519 har bortkastet Stavelsen -hild-,
turde Grunden til denne Afvigelse være at søge deri, at Dissimilation (Indl.
S. 21) af I har fundet Sted i dette Navn alt saa tidlig som i 15de Aarh.
Derved gik *Ulfhildarakr, som i Slutningen af MA. rimeligvis har
været udt. *Ulvil(l)ar- uden d, endnu før Aar 1500 i Udtalen over til
* U1 v a r-,
15. Haugeland. Udt. haugeland. — Howgeland NRJ. II 526.
Hougelandt 1563. Hagelannd 1567. Hoffland 1610. Hogland 1612.
Houland 1668. Hougland 1723.
•Haugaland, se Fjelberg GN. 84. Den opgivne Udtale er vistnok
paavirket af Skriftformen.
16. Breistig. Udt. brei’stjg. — Bredstj 1610. 1612. Bresti
1668. Breisteg 1723.
*Breiðistigr, den brede Sti. Betyder altsaa omtrent det samme
som Breivei i Tjølling og som Storsteen (vel af s tig r) i Meldalen. Gaarden
ligger ved den gamle Gangsti fra Eidsvaag og sydover.
17. Berge. Udt. b&rje. — Berge NRJ. II 526. Berg 1563.
Berge 1610. 1612. 1668. 1723.
* B e r g n., Berg, Dat. * B e r g i.
18. 19. Viliovde øvre og nedre. Udt. v^håvda. —
Vidhofde-[Ved- i Udgaven] NRJ. II 526. Vioffd 1563. Wihoffde 1567. Vidhofft
1610. Vihoffd 1612. Vihoffde, N. Vihoffde 1668. Øvere og Nedre
Wihofde 1723.
Kan paa Grund af Udtalen vistnok ikke være sms. med v i ð r m., Skov.
Iste Led er enten viðir m., Vidjepil, eller vel snarere Adj. víðr
(*Víð(i)-hoföi, den vide, brede Hovde); om hqfði m. se Indl. S. 58. Nåtidsformen
er udgaaet fra Kasusformerne udenfor Nom. Med Hensyn til Betydningen
kan Breihovd i Hjartdal sammenlignes.
20. Rinden. Udt. rj’ndó. — Rinden 1668. 1723.
Se Skaanevik GN. 17,3.
21. Ørevik. Udt. ø’revilçö. — Øffreuig 1610. 1612. Øruig
1668. Ørevig 1723.
*Elrivik?, af elri n., Sted, bevoxet med Older. Samme Navn i
Finnaas (GN. 33). Jfr. Fjelberg GN. 105.
22. Brokenes. Udt. brb"kanese. — Brochenæs 1668. 1723.
*Brókanes. Iste Led er Gen. Flt. af brok f., Buxe, Buxeben.
Dette Ord er anvendt i adskillige Stedsnavne, mest maaske usms.; det findes
brugt om Tjern, i hvis Form man har fundet Lighed med dette
Klædningsstykke, men ogsaa i andre Forbindelser, f. Ex. Brokefjeld i Kviteseid,
Brok-land i Gjerstad. Se Bd. I S. 373 f. Jfr. Bd. IV, 2 S. 131. VI S. 334. VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
