Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FITJAR
151
17. Engesund vestre. Udt. ce’ngesónd. — Engesund 1723
(ikke før skyldsat, ryddet under Iversøen, Gjæstgiversted og
Kræm-merleie).
Udtalen synes paavirket af Skriftformen. — Engesnnd «østre» nævnes
i 1723 under GN. 14. — Paa en egen 0, som paa Karterne kaldes
Enge-sundsø(en).
18. Ivarsøen. Udt. Vvarsøinö. — Iffuersøenn 1610. 1612.
Iversøen 1668. 1723.
Sms. med Mandsnavnet Ivar. Se PnSt. S. 148.
18.2. Afløipet. Udt. ä’vløipe.
Se Sveen GN. 63.
19. Langøen. Udt. langøino.
20. Bukholnien. Udt. bó’kJchalmen.
21. Siglen. Udt. s{"ggló.
* S i g 1 a f. En 0. Synes efter Formen at være samme Ord som sigla
f., Mast, nu i Bergens Stift brugt om det mellemste Rum i en Storbaad, det
Rum, hvori Masten staar (se Aasen). Eller Ønavnet kan være afledet af
segl n., Seil, som paa Shetland kan anvendes om Klippepartier, betegnende
disses Form (Jakobsen S. 183); jfr. Kvinnherred GN. 92. Om Foranledningen
til Navnet kan jeg intet sikkert oplyse. Øen er efter AK. opfyldt af 2 Høider
med en Indsænkning imellem.
21.3. Sigleneset. Udt. sfgglenese.
Sms. med Ønavnet GN. 21.
22. Torsdagsøen. Udi. to’rsdagsøinö. — Torsdagsøen 1723
(skyldsat under Fitje).
Der findes en Mængde Stedsnavne, som ere dannede af Ugedags- eller
Festdagsnavne. Bd. II S. 280 opregner O. R. alle saadanne, som han har
noteret, deriblandt dette Ønavn, og han fremsætter der den Formodning, at
de ialfald tildels ere at forklare saaledes, at man i Raadvildhed om et
passende Navn har grebet til den Udvei at danne det af den Dags Navn, paa
hvilken Navnet blev givet. Alle disse Navne maa være af sen Oprindelse.
23. Eggøen østre. Udt. (éggøinö. — Egøen 1723 (skyldsat
under Fitje).
Navnet sigter vel til Rigdom paa Fugleæg.
24. Eggøen vestre. Skal ogsaa kaldes Eidøen.
Øen har en Indknibning, et «Eid» (e i ð n., Indl. S. 48), paa Midten.
25. Hanøen. Udt. hanøino.
Hanøen findes som Ønavn ogsaa i Askøen (GN. 19), i Tusteren, i
Fiatanger og i Hadsel. Det kan neppe paa saa mange Steder forklares af han i,
.brugt som Mandstilnavn. Hanen findes som Fjeldnavn, vel med Hensyn til
Fjeldets Form, ligesom det hyppige Fjeldnavn Hanekammen; jfr.
Gaard-navnet Hane, Bruvik GN. 19. Desuden kjendes Hanen som Navn paa Skjær.
Der kan ligge et Fjeldnavn til Grund for Ønavnet; se Bd. XIII S. 458. XV
S. 351. XVI S. 358. Paa Hanøen i Fitjar er der et Fjeld, som er saa
betydeligt, at det er afsat paa Kystkartet. Dog skal ogsaa nævnes den Mu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
