Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FITJAR
155
Tempel-Sted. Dette er Tilfældet med Hofstad i Melhus (skr. Hoffstadt 1690),
som ligger lige ved Kirkestedet, i en Grænd (eller: nær en Gaard) af Navnet
Óðinssalr, sms. med Gudenavnet Óðinn (Bd. XIV S. 286. 290). Paa
lignende Maade taler den Omstændighed, at Hofstø er Nabogaard til Helland,
•Helgaland (GN. 49), stærkt for at opfatte Hofstø her i Fitjar som * H o
f-staðr, d. e. Tempel-Stedet (mindre sandsynlig *HofstQÖ, d. e.
Tempel-Støen). Derimod kan Hofstadir i Stjørdalen være sms. med Gaardnavnet
Hove, idet den opr. Form kan have været * H o f s t q ð, d. e. Landingspladsen
for den høiere liggende Gaard Hove (Bd. XV S. 36). Jfr. forøvrigt Bd. VIII
S. 207. XIV S. 7. 68. XV S. 12. 127. 211.
50,9. Sæleviken. Udt. sælevfyb.
Er en Vik ved Søen. Derfor vel sms. med Dyrenavnet Sæl.
50. 10. Jordnaaen. Udt. jo’rnåö.
Mon * Jord-Knoda (i best. Form), d. e. Jordklumpen? Knoda f.,
Deigklump, udtales i flere Dialekter uden k; jfr. Nappen, d. e. Knappen,
Valestrand GN. 10,3.
51. Tislevold. Udt. tj’slavådlen (langt j). — Tislewol NRJ.
II 529. Tysleuold 1563. Tyßeuold 1567. Thysuoldh 1567.
Thisle-uold 1610. Tisleuold 1612.’ Tidslevold 1668. Tislevold 1723.
* Þ i s 11 a v o 11 r ?, d. e. Tidsel-Volden, sms. med Plantenavnet |> i s t i 11
m. Se Bd. V S. 400. I de sammendragne Former af dette Ord er ogsaa
ellers -sti- blevet -sl-; jfr. Tisler i Hvaler (Bd. I S. 264). Et Stedsnavn
Tidselvolden forekommer efter Poatadressebogen ogsaa i Røros. Om det i sin
Oprindelse forskjellige Navneled Tisl-, der vistnok i Regelen skal opfattes som
Elvenavn, se Bd. XIV S. 240. NE. S. 269 f.
52. Vik store. Udt. vik. — Vigh 1610. Storwiig 1668.
Storeviig 1723.
Jfr. GN. 6 og GN. 59.
53. Stokken søndre. Udt. stalden. — a Stokki BK. 69 a.
Stockenn 1610. 1612. 1668. Stochen 1723.
S t o k k r m. har neppe opr. betegnet den lange, smale og retløbende
Daafjord, ved hvilken Gaarden ligger, da denne Fjord vel ikke har havt 2
forskjellige Navne. Fra Gaarden er det ikke langt ud til Stoksund, saaledes
at Navnet kan have Hensyn dertil, ligesom Stokken vestre i Finnaas (GN. 29)
og Stokken østre i Stord (GN. 61). — Jfr. GN. 77.
54. Raudland. Udt. raudland (ogsaa opg. røid-). —
[Rødland NRJ. I 127.] Roland NRJ. II 529. Rodlandt 1563. Rølland
1567. Rodland 1610. Rodland 1612. Rølland 1668. Rødland 1723.
*Rauðaland?, af Adj. rauðr, rød, eller Subst, rauði m.,
Myr-malm. Er da samme Navn som Rauland i Opdal Num. og i Rauland; en
Gaard RauSaland fandtes tidligere i Ramnes (Bd. V S. 447. VI S. 152 f.).
I Søndhordland er enkelt 1 ofte blevet til dl efter Tvelyd og efter lang
Vokal. Skulde man, hvilket er mindre sandsynligt, lægge den opgivne
Udtaleform med øi til Grund, vilde Navnet blive at sammenligne med Røidland
i Ævanger (GN. 69).
55. Sætrebø. Udt. sætrabø. — Setterbøe 1567. 1610. 1612.
1668. Sæterbøe 1723.
*Sætraboer, af sætr n., Sæter (Indl. S. 74). Sidste Led bær m.
(Indl. S. 47) har i dette Navn, ligesom i GN. 66, 57 og 63, snarest den ældre
Betydning «Gaard». I yngre søndhordlandske Stedsnavne bruges Bø m. ofte
om Engmarken omkring en Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
