Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
SØNDRE BERGENHUS AMT
10. Nordbostad. Udt. narrbåsst. — Norbosta DN. VI 832,
1570. [Norbostat NRJ. II 517.] Norbostadt 1563. Nordbustad 1610.
Nordreboste 1668. Norbusta 1723.
*Norðrbólstaðr eller *Norðrbólstaðir, den nordre Gaard,
af bólstaðr m., Bosted, Gaard (Indl. S. 44). Navnet lindes foruden her
ogsaa i Tjotta (Nyrðribólstaðir) og i Nesne. Se Bd. XVI S. 59. Jfr.
Finnaas GN. 56.
11. Botnen. Udt. låtten. — Botten 1668. Baatnen 1723.
Botn m., her om en «Dalsbotn»; se botn m. Indl. S. 45.
12. Epland. Udt. ceppland. — Espeland NRJ. II 517.
Ep-landt 1563. 1567. 1610. Espeland 1668. Epland 1723.
*Espiland, se Fjelberg GN. 96. Efterat Navnet var blevet
sammendraget til * Espland, faldt -s- bort i den tunge Konsonantforbindelse. Skjønt
der, saavidt vides, ikke kan anføres noget Sidestykke fra andre Stedsnavne
til denne Lydovergaug, maa den dog betragtes som sikret ved gamle
Skriftformer. Paa Gaarden skal der findes Asp i stor Mængde.
13. 14. Holine sondre og nordre. Udt. halma. — Holma
1567. Inderbolme 1610. Søre og Nordre Holme 1668. 1723.
* H o 1 m a r, Flt. af h o 1 m r m. (Indl. S. 56), her maaske brugt om etpar
Knauser i Gaardens Indmark. Jfr. Finnaas GN. 42.
15. 16. Stole nedre og øvre. Udt. støvle. — pa Stodela NRJ.
II 517. Støle 1563. Stodle 1567. Stølle 1610. Nedre Støelle, Øfre
Støelle 1668. Nedre Støle, Øfre Støle 1723.
* S t Q ð 1 i, Dat. af s t Q ð u 11 m., Melkeplads, Sæter (Indl. S. 80).
Derimod var den gamle Form for Støle i Etne (GN. 71) Stuðla.
17. Sæ. Udt. sæ. — Saa NRJ. II 518. See 1567. Seedt
1610. See 1612. Sæd 1668. 1723.
*Sær m., Sø, her vistnok brugt ligesom Sideformen Sjo i Fjelberg
(GN. 14) om en Landingsplads ved Søen. Gaarden ligger i Bunden af
Sør-eidsviken, som ved et kort Eid (jfr. flg. GN.) er skilt fra Søreidsvaagen.
Sæ, skr. S æ æ 1443, heder ogsaa en Gaard i Eidfjord (GN. 28), i Bunden af
den Fjord, som gaar ind til Simadalen.
18. Søreid. Udt. sørei. — [Soderet NRJ. II 517.] Sødereide
1563. Søreidt 1610. 1612. 1668. Søræidet 1723.
* S u ð r e i ð. Kan ikke betyde: det sydlige Eid, da der ikke er noget
nordligere Eid, i Modsætning til hvilket Forledet S u ð r- kan være tilføiet.
Navnet maa da forstaaes som: den sydlige Eid-Gaard, i Modsætning til en
nordligere Gaard ved samme Eid. Gaardens enkelte Brug ligge efter AK.
dels paa Nordsiden af det under frgd. GN. omtalte «Eid», hvortil Navnet
har Hensyn, nær Gaarden Sæ, dels paa Sydsiden ved Søreidsvaagen. Det
tør formodes, at *Suðreið fra først af har været Navn paa den sydlige
Eid-Gaard, medens den nordlige Eid-Gaard (hvortil kan have hørt GN. 17)
har været kaldet *Norðreið. Denne sidste er vel saa senere enten gaaet
op i Søreid, eller dens Navn er blevet fortrængt af GN. 17.
19. Haaviskeland. Udt. havjsJcland. — Hafiskaland BK. 69 a.
DN. IV 207, 1340. Hafwuskeland [Haffwiiske- i Udgaven] NRJ. II 517.
Howeske NRJ. II 559. Haafiskelandt 1563. Haauislannd 1567.
Haauiskland 1567. Hoffuischeland 1610. Heuskeland 1612.
Høusch-land 1668. Hoviskeland 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
