Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TYSNES
171
92. 93. Dalland nedre og ovre. Udt. daland. — a Dalande
DN. IV 177, 1333. [Dala NRJ. II 518?] Dalland 1563. 1610. 1612.
N. og 0. Dalland 1668. Nedre og Øfre Dalland 1723.
Dalland, d. e. Jordeiendommen i Dalen; Navnet har Hensyn til en
enkelt Dal. Forledet har vel tjent til Adskillelse fra Lande, GN. 91. Dalland
forekommer her i Amtet ogsaa i Strandvik (GN. 80) og i Manger (GN. 37).
Navnet i Strandvik turde efter Beliggenheden være at forklare som: en af
(smaa) Dale bestaaende Jordeiendom.
94. Vaage. Udt. vaje. — Voge NRJ. II 528. 1563. Vaage
1567. Voge 1610. Vogge 1668. Waage 1723.
*Vágr m., Dat. *Vági, Vaag. Efter denne Gaard havde en
Skib-rede Navn.
94,2. Vaagsneset. Udt. vagsnese.
95. 96. Gjerstad nedre og ovre. Udt. jærsta. — Gerestad
NRJ. II 528. Gierestadt 1563. Gieriistaid 1567. Gierrestad 1610.
1612. N. og 0. Gieresta 1668. Nedre og Øfre Gierstad 1723.
Forledet i dette Navn er udentvivl det samme som i GN. 97 (se PnSt.
S. 85 f.). Da begge Gaarde ligge nær hinanden ved den betydelige
Gjersvik-vaag, bør man efter al Sandsynlighed opfatte Iste Led i Gjerstad og i
Gjersvik som et Fjordnavn i Gen. Man tør vistnok gaa ud fra, at Formen
Gyrissuik fra 1327 gjælder Gjersvik i Tysnes. Det formodede Fjordnavn
har da været * G y r i r, med kort Vokal i Iste Stavelse. Gen. G y r i s- kan
allerede ved MA.’s Slutning ved Vokalassimilation være blevet til * G ir is-,
hvoraf videre Gjers- kan have udviklet sig. Man skulde ogsaa i Gjerstad
vente Enstavelsestone, betinget ved Sammendragningen af Iste Led, saaledes
som i Gjersvik. Fjordnavnet *Gyrir synes at være afledet af gor n., den
halvfordøiede Føde i Dyrs Indvolde, Folkesprogets Gor n., som ogsaa kan
betyde: Dynd, Søle, blødt Mudder; jfr. Gorbotn, Gorjord, Gormyr. Oldn.
gor forekommer i flere Sammensætninger med -vin: Gjørva i Sunnelven,
Gjørven i Stryn (Gy r vin) og Gorvin i Sogndal Sogn (G o ru in BK. 35 b).
Nær beslægtet med gor er Gjørv (Gy r vi n.) i Inderøen, der snarere er
samme Ord som ags. gyrwe- i gyrwe-fenn n., Morads, end en opr.
Sammensætning *Gor-vé. Jfr. Bd.’XIII S. 112. XV S. 197 f. — Udenfor
GN. 99 ligge i Fjordmundingen nogle smaa Holmer, som kaldes jœ’rslmgane.
Dette er vel det alm. Skjærnavn Gjæslingerne (jfr. Fuglenavnet Kraaka som
Navn paa en Holme under GN. 89. 90), der er blevet forandret derved, at
det er sat i Forbindelse med Gaardnavnene Gjerstad og Gjersvik.
97. 98. Gjersvik lille og store. Udt. jæ’rsvíh. — Gyrissuik
DN. X 25. 27, 1327? Geresuik NRJ. II 528. Gierisuig 1563.
Gerris-uigenn 1567. Lille Gierisvig, St. Gierisvig (og Gierisvigsetter) 1668.
Lille Giersvig, Store Gjersvig 1723.
Gyrisvik, se frgd. GN. Ved en Vik paa Sydsiden af
Gjersvik-vaagen.
99. Tysnes. Udt. tosnes. — Se Oplysningerne om Sognets
Navn S. 169. Tysnes Præstegaard 1668. Tysnæs Præstegaard 1723.
Týsnes, d. e. Guden Tys Nes. I Gaardens nærmeste Omgivelser er
en Række andre Stedsnavne, som er Minder om hedensk Gudsdyrkelse (GN.
89. 90 Ve med «Helgastein», GN. 100. 102 Godøen; jfr. GN. 118 Vevatne
samt Tysnesøens gamle Navn Njarðarlcjg).
100. 102. Godøen store og lille. Udt. gåi’o. — Gudøn NRJ.
II 529. Gudøenn 1563. 1610. 1612. Gudøenn og Lille Gudøe 1668.
Store og Lille Gudøen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
