Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TYSNES
183
Njord. Denne Modsætning har Axel Kock (Zeitschrift fiir deutsche Philologie
Bd. XXVIII S. 289 ff.) forklaret saaledes, at Nerthus’s Overgang til en mandlig
Gud er foranlediget ved Navnets sproglige Form.
Til en lignende Kultus som den af Tacitus skildrede synes Navnet
*Vévatn paa NjarðarlQg at henvise. Her har vistnok Njord som
kvindelig Guddom været dyrket derved, at hendes Billede badedes i «det
hellige Vand». *Vévatn er, ligesom Nerthus-Sjøen hos Tacitus, «en skjult
liggende Sjø», som ligger «paa en 0 i Havet». Kanske er det ikke tilfældigt,
at der nær denne Sjø er en Gaard Lunde, hvis Navn kan have Hensyn til
en lignende «ubesmittet Lund» som den af Tacitus omtalte.
Efter hvad der ovenfor er anført om Njords Dyrkelse paa Tysnesøen,
kunde det synes naturligt at forstaa Øens gamle Navn som Njarðarlaug,
Njords Bad eller Njords Sjø (laug f., jfr. *Helgalaug under Etne GN.
59). Skriftformerne forbyde vel neppe en saadan Opfatning, og selv om man
nødvendig maatte gaa ud fra en overleveret Form med o i sidste Led, kunde
ogsaa Njarðarlog være sms. med laug f., som i svagt betonet Stavelse
var blevet -log; jfr. brot(t) af braut. Eller Njarðarlog kunde,
som fremhævet af F. Jonsson (Nord. tidsskr. for filol., 3. række, XIV S.
143 f.), indeholde logr m., Vand, Elv, Sjø (Indl. S. 67), og egentlig betyde:
Njords Sjø. Herimod kan dog indvendes, at denne Overgang fra Sjønavn til
Ønavn, saavidt vides, vilde være uden Sidestykke i norske Stedsnavne.
Desuden forklares *Frøyslog og * T ý s 1 q g bedst af log n. Flt., da
Gude-bad ikke kjendes fra mandlige Guders Kultus. Se mit Skrift «Det gamle
norske ønavn Njarðarlog» (Christiania Vid.-Selsk. Forhandl. 1905. No. 5).
[Røkstr Snorra-Edda II 492. Ræxster DN. XII 198, 1463. Nu
Reksteren, opg. udt. ræ’kksteren. Navn paa den 0, paa hvilken GN.
45—55, 72—76, 78—85 ligge.]
Rekst r, Røkstr f. Findes som Ønavn ogsaa i Kinn, Reksten (GN.
40), udt. ræ’kksta, Dat. ræ’kkstene, skr. i R æ k s t r BK. 21a, i Røkstr
BK. 19 b. 20 b, Rext 1520. Beslægtet med reka, at drive (t. Ex. om
Drivtømmer), og med rekstr m., «i Betydning af Græsgang (hvorhen
Kreaturerne drives [jfr. rekstrargata, -vegr])?» O. R. Jfr. Bd. XVI S.
115. Om Udtalen af Ønavnet i Tysnes haves ikke paalidelig Besked. Den
opgivne Udtaleform kan forklares i Lighed med Stord, nu udt. stö ren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
