Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. FUSE
185
at forstaa. Her synes at være et Slags Overgang til Tysse i Samnanger;
men denne fører over 1000 Fod høit og synes at være af tvivlsom praktisk
Brugbarhed.» Mod denne Forklaring taler dog Udtalen med -11- (ikke dl-).
Da man har Exempler paa, at 1 í ð (h 1 i ð) f., Li, i Navne er blevet forkortet
til -lé (jfr. Udtalen af Haukli i Borre, af Høkli i Sem og af Sørle, S a u r 1 í ð,
i Berg Sml.), kunde Navnet mulig forklares af *Kaldali5, Dat. * K o 1 d
u-1 i ð, den kolde Li. Et vestlandsk Exempel paa denne Svækkelse af -1 i ð til
-le har O. E. med Tvivl formodet i Hausle, GN. 21 i Daviken, som efter
denne Forklaring «maatte antages at være ældre end de vanlige
Sammensætninger med -líð». — Navnet skrives endnu tildels Kolild, Kulild, hvilke
Former bero paa en gammel Læsefeil for den ældre Skrivemaade Koleid.
Den i Strandvik opgivne Udtale skyldes mulig en feilagtig folkelig Forklaring
af den lydrette Udtaleform kä llé, hvortil Skriftformen Kolild har givet
Foranledning.
4. Tveiten søndre. Udt. tvei’td. — Thvedt 1668. Tvet 1723.
Best. Form af |>veit f. (Indl. S. 83). — Tveit «nordre» er Samnanger
GN. 114.
5. Tafet. Kaldes øi’rö. — Wafedt 1610. Wafet 1668. 1723.
* Vaðfit, d. e. Engen ved Grundingen, sms. af vað n. (Indl. S. 84)
og fit f. (Indl. S. 49). Forekommer ikke ellers som Gaardnavn.
6. Gangstø indre. Udt. gangstød. — Gangstøe 1668. 1723
(da Underbrug under Samnøgaardene).
Se Fjelberg GN. 2. — Jfr. GN. 10, 3.
7. 8. Boge nedre og øvre. Udt. bo’ga. —■ i Bugum BK.
66 a. b. [70 b. pa Boum NRJ. II 532.] Bouge 1563. Buge 1567.
Nedrebøe (!), Øffrebøe (!) 1610. Buffue 1610. Bouge 1612. N. og 0.
Bogge 1668. Nedre og Øfre Bouge 1723.
B u g i r, Gen. B u g a, Flt. af b u g r m., Bøining, i Stedsnavne ofte
brugt om Bugter, men ogsaa om Krumninger af Elv, Yei og lign. (Indl. S. 46).
Gaarden ligger paa Sydsiden af Bogøen ved en bred Bugt, som danner flere
mindre, runde Viker. Navnet findes ogsaa i Strandvik (GN. 82), i Bruvik
(GN. 23) og i Manger (GN. 53). Jfr. det paa flere Steder i dette Amt
forekommende Navn Bogen.
9. Gaukstad. Udt. gauksta. — Gagstad 1610. Gougstad
1668. Goucstad 1723.
Navnet findes ogsaa i Lom og i Biri samt i den noget afvigende Form
Gokstad, skr. i Gaukstadhum 1386, i Sandeherred (Bd. VI S. 267).
Ligesom paa disse Steder kan der ogsaa her være Tvivl, om den opr. Form
er * G a u k s s t a ð i r, af Mandsnavnet G a u k r, eller *GautsstaÖir, af
Mandsnavnet Gautr; jfr. Forklaringen af Gauksvik i Kvinnherred (GN. 42).
Gaardens Beliggenhed forbyder at forklare 1ste Led som Elvenavn.
10. Røsvold. Udt. rø’ssvådl (ogsaa hørt rass-). — Rebsuoldt
1610. Reffsuold 1610. Resseuold 1612. Rofswold 1668. Rosvold
1723.
*ßefsvollr, sms. med v o 11 r m., Vold. 1ste Led er efter PnSt. S.
200 Mandsnavnet ß e f r. Denne Sammensætning har man ogsaa i Gjerpen
(Rosvall), i Leksviken, i Vefsen (paa de 2 sidste Steder skr. Kosvold) og i
Mo Ndl., hvor Udtalen ligeledes nu er Råss- eller Røss-. Desuden har der
engang været et Refsvold i Lyngdal og i Suldal. I Røsvold er e blevet til
ø-foran en Læbelyd; ogsaa Fællesordet refr m., Ræv, udtales nu i Bergens
Stift med ø. Det er paafaldende, at dette Mandsnavn saa ofte skal være sms.
med v o 11 r. Man kan derfor være tilbøielig til at forklare ialfald de fleste
af de her nævnte Gaardnavne direkte af Dyrenavnet refr. Se Bd. XV S. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
