- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
189

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14. FUSE

189

31. Præstegaarden. Kaldes fusa. — Se Oplysningerne om
Sognets Navn S. 184. [Fuse DN. XVI 26, 1366 (Afskrift fra 17de
Aarh.).] Fusse 1610. 1612. Fuuse 1723 (Kapellangaard).

*Fúsar Flt., Gen. F ú s a, Dat. F ú s u m. Hører sandsynlig til Adj.
f ú s s, begjerlig, ivrig, Folkesprogets fns, lysten, tilbøielig, fyrig, ivrig; jfr.
framfus, ivrig efter at komme frem, og Verbet fusa, strømme voldsomt og
susende frem (Ross fra Lister). Det tilsvarende angelsacbsiske Ord fús bar
bevaret den oprindeligere Betydning «ilende» (oldhøitydsk funs, beredt,
villig). Af dette Adj. bar man forklaret det tydske Elvenavn Fuse, Biflod
til Aller, Hannover (Grimm, Geschichte d. deutschen Sprache S. 574), og det
svenske Sjønavn Fysingen i Uppland (Hellquist S. 156). Sandsynlig
foreligger ogsaa i Gaardnavnet Fuse et opr. Elvenavn af denne Stamme. Jfr. det
beslægtede Elvenavn Fusta (udt. med Enstavelsestone) i Vefsen (NE. S. 61).

32. Øfstestue. Udt. ø’ppstä. — Ostestwe NRJ. II 533.
Øste-stuffue NRJ. II 559. Øffste stuffue 1563. Øsste Stuffue 1610. 1612.
Østestue 1668. Østestad 1723.

*Øfstastofa, den øverste Stue. Med Udtalen af sidste Led jfr.
GN. 24. Se Indl. S. 78. Skulde denne Gaard menes ved «i æ f s t o s t o f u>
BK. 70 b, der er anført som Part af den nu forsvundne Gaard Þ o r p ? I
saa Fald har denne sidste ligget i den saakaldte Fusebygd.

33. Haaland vestre. Udt. hå’lann. — Haaland 1610.
Houff-land 1612. Haaland 1668. 1723.

’ H á(v a)l and, se Etne GN. 52. — Jfr. Haalandsdalen GN. 46.

34. Opsal. Udt. øppsøl. — i Uppsolum BK. 66 a. b. Vpsalir
DN. XII 229, 1488. [Opsall DN. XVI 26. 1366 (Afskrift fra 17de
Aarh.).] Vpsall NRJ. II 533. Opsall 1563. 1610. 1668. Opsal 1723.

Uppsalir, hvori 2det Led er Flt. af s a 1 r m. (Indl. S. 73). Betyder
vistnok her, ligesom ialfald oftere i de mange Tilfælde, hvori dette Navn
forekommer: høitliggende Gaard, eller: den øvre Gaard. Nutidsformen synes
at være udgaaet fra den gamle Dat. U p p s q 1 u m.

35. Gjerde. Udt. jce’re. — i Gærdi BK. 66 b. Gierde 1610.
1668. 1723.

Gerði n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51).

36. For. Udt. før. — i For BK. 34 b. 66 a. 70 b. Ford NRJ.
II 533. Ford, Fore 1563. Faar 1567. Fur 1610. 1612. Forr 1668.
Faar 1723.

For f., Fure, Rende, Fordybning (Indl. S. 50). Et oftere forekommende
Stedsnavn (tildels skr. Faar), der i flere Tilfælde kan forklares som opr.
Elvenavn, ’For (jfr. for f., Fure, eller Adj. forr, heftig, voldsom) eller
* F o r (NE. S. 56 f.). Her i Fuse er Forklaringen af Elvenavn mindre
sandsynlig ; der skal kun være en ubetydelig Bæk mellem denne Gaard og
GN. 37.

37. Haga søndre. Udt. haga. — i Hagha BK. 66 b. Hage
1610. 1612. Hagge 1668. Hage 1723.

Hagi m. (Indl. S. 52). Nutidsformen er ubest. Dat. Ent. — Jfr. Haga
nordre, GN. 111 i Samnanger.

38. Storli. Udt. stóWlí. — Liid NRJ. II 533. Storliid 1563.
1610. 1612. Store Lie 16.68. Store Lij 1723.

* L i ö (H1 i 8) f., Li. Denne og den flg. Gaard (i MA. kaldet Miðlíð,
Midtlien) ere fremkomne ved Deling af en ældre Gaard af dette Navn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free