Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
96. Hatletveit. Udt. hdttletveit. — Hatletuedt 1610.
Hasel-tved 1668. Hatletvet 1723.
Vel *Atla])veit, sms. med Jveit f. (Indl. S. 83). Iste Led er
vistnok Mandsnavnet A11 i, ligesom i Hatlestad, GN. 82 i Fane og GN. 72 i
Ævanger. En stor Del af de med A 11 i sms. Navne bave nu faaet H- foran
Vokalen. Se PnSt. S. 21. Af Trænavnet hasl m., Hassel, er Navnet neppe
at forklare; ellers forekommer ikke Sammensætning af J) v e i t direkte med
dette Trænavn, men kun med det deraf afledede he sli n., Sted, bevoxet
med Hassel (Hetletveit i Sjernerø). Dog har Trænavnet havt Indflydelse paa
Iste Leds Form, saaledes at det nu ved Sammenblanding dermed heder
Hatle- med -e- (ikke -a-); Trænavne skal nemlig i denne Landsdel som Iste
Sammensætningsled have Former med -e-; jfr. t. Ex. Sognenavnet
Hatle-stranden i Kvinnherred.
97. Markhus. Udt. marJcus. — i Markhusum BK. 68 a.
Marckhus 1610. 1612. Marchus 1668. 1723.
Markhus, Flt., d. e. Skovgaarden. Se Skaanevik GN. 80.
98. Sandal. Udt. sanndal. — Sanðal BK. 68 a. b. Sandal
1610. Sandallen 1668. Sandall 1723.
Sanddal r, sms. med s a n d r m., Sand.
99. Engevik. Udt. c&ngjavitø. — Engeuigh 1610. Engevigen
1668. Engevig 1723.
•Engjavík, se Fitjar GN. 81.
100. Mjaanes. Udt. mjå’nes. — Miønes 1610. Miones 1668.
Miaanæs 1723.
*Mjávanes, se Valestrand GN. 3-5.
101. Revne. Udt. rcévvna. — Jfr. Refnastrond DN. XII 35,
1308—09. 156. 159, 1427. Refnastrand DN. XII 160, 1427.
Rafna-strand (!) DN. XII 198, 1463. Refnastrand DN. XII 228. 1490. a
Ræmpno DN. V 419, 1430. Rampne NRJ. II 534. Reffnne 1563.
Rebne 1610. Refne 1668. Ræfne 1723
«Har vel engang været Hovedgaarden paa dette Strøg, siden det i MA.
kaldes Revnestranden, og kan vel være benævnt efter den lille, noget
sydligere ved GN. 106 udfaldende Elv. Refn a kan være *Hrefna,
Ravn-elven, der ialfald kan paavises endnu brugt i Holtaalen.» O. R. Se NE. S.
191. Den nævnte lille Elv synes dog at være for langt borte til, at Gaarden
kan have Navn deraf. Desuden henvise de fleste og ældste Skriftformer ril
en Genitivform (i Ent. eller Flt.) R e f n a-. Navnet er vel derfor snarere at
sammenstille med oldn. h r e f n i n., et vist Bord i Fartøiet, sandsynlig det
første egentlige Sidebord efter Bundbordene. Efter A. Torp (Nord. tidsskr. f.
filol., 3. række, XVI S. 144 f.) har den opr. Betydning af hrefni været
enten «Sokkel» eller maaske snarere «Rand». Det er ikke umuligt, at Re fli
a-(•Hrefna-) ligefrem er Gen. Flt. af det nævnte Ord. Formen fra 1430,
som strider mod de ældre Former, bør vel helst opfattes som Feil for
* Ræmpnom (Dat. Flt.).
102. Selsvold. Kaldes øi’jörö. — Selstuedt 1610. Selsvold
1668. 1723.
*SelsJ»veit. 2det Led {iveit f. (Indl. S. 83) er senere ombyttet
med Voll m. «Maaske af et Mandstilnavn [seir, egentl. Dyrenavnet seir
m., se K. Rygh S. 53, F. Jonsson S. 310], eller af s e 1 n., [Sæl, Husene paa
en Sæter (Indl. S. 73)].» O. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
