Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. STRANDVIK.
203
118. Nordtveit. Udt. mrtveitó. — Nordthuedt 1563. 1610.
Nortued 1614. Nortved 1668. Nortvet 1723.
*Norðr‡iveit, af Adv. norír, nord, og |) v e i t f. (Indl. S. 83).
Forledet indeholder ingen Modsætning til Sørtveit, GN. 109, som ligger
nordenfor denne Gaard.
119. Hjartaaker. Udt. jdrtåker. — a Hiartakre DN. II 180,
1336. 185, 1337. V 115, 1340. I 200, 1338. i Hiartakre BK. 68 a.
[Heranger (!) NRJ. II 534.] Hierager 1567. Hiertager 1567. 1610.
Hiartagger 1612. Hiertager 1668. Hiartager 1723.
H j a r t a k r, af Dyrenavnet h j o r t r m. eller h j a r t a n. Jfr. GN. 117-
120. Sundvor. Udt. só’ndvor. — Swndword NRJ. II 534.
Sunduor 1563. Sunnduold 1567. Sunduordt 1610. 1612. Sundvor
1668. 1723.
*Sundvorðr. Er samme Ord som det oldn. poetiske sundvorðr
m. (Helgakviða Hund. I 33), Sundvogter. Dette findes efter O. R. ellers i
følgende Stedsnavne: 1) Sundvor i Bjerkreim (ved Indløbet til en lang og
smal Arm af Birkelandsvandet), 2) Sundvoredalen i Vikør, lidt S. for
Mykle-vandet, 3) Sylvarnes (Sundvarðarnes) i Vik, 4) Sundvorvik i Kinn.
Ved Sundvor i Strandvik er Forholdet til sund n. givet ved Beliggenheden
i Indløbet til Lygrefjorden, og «man kunde tænke sig Gaarden nævnt efter
et nærliggende Fjeld, der som liggende ved et Sund havde faaet Navnet:
Sundmanden». I de andre Tilfælde passer Beliggenheden mindre, navnlig ved
Stederne i Vikør og i Kinn. O. R. Ved de med sundvorðr sms. Navne
tør man maaske regne med den Mulighed, at Sundvorðr engang har
været brugt som Mandsnavn i Lighed med Liðvorðr (Hliðvqrör), der
egentlig er Appellativet hliðvorðr m., Portvagt. Det usms. * S u n
d-vqrðr, d. e. Sund vagten, i Strandvik og i Bjerkreim kan have betegnet:
Sted, hvor et Sund bevogtes.
121. Lygre. Udt. lyggre. — i Lvgri BK. 68 a. i Lvgre DN.
IV 255, 1347. Løffræ NRJ. II 534. [Leffre NRJ. II 559.] Løgre
1563. Lygreøø 1567. Løgre 1610. Lygre 1610. 1668. 1723.
Ly gr i r m., opr. Fjordnavn. Ligger ved den nordligste af de 3 Arme,
hvori Lygrefjorden deler sig. Efter de 2 andre Arme ere GN. 122 Austefjord
A u s t r f j Q r ð r, d. e. Østfjorden) og GN. 124 Sundfjord (Sunnfjorðr,
d. e. Sørfjorden) benævnte. Derfor har vel L y g r i r opr. ikke været Navn
paa den hele Fjord, men blot paa den nordligste Arm. Det nuv. Fællesnavn
for den hele Fjord, Lygrefjorden, synes i ethvert Fald at maatte være
opstaaet i nyere Tid af Gaardnavnet Lygie; dannet i MA. af Ly gr i r maatte
det være blevet Lygrisfj orðr, saaledes som en anden Fjord i dette Amt
(tilhørende de nuv. Alversund og Lindaas Herreder) er benævnt i MA. (jfr.
Lindaas GN. 67). Se N. Fjordn. S. 51 f. Fjordnavnet Lygrir (af *Lugizia)
i Strandvik har sandsynlig opr. betydet: den lyse (til logi m., Lue, ljós
n., Lys, af *leuh-s-, osv.); jfr. L ý s i r, Lysefjorden, i Ryfylke.
Karakteristisk for Lygrir er de hvidskurede Fjelde, som omgive denne
Fjordarm. Derimod heder efter Karterne en Vaag i den sydligste Arm af
Lygrefjorden, nær GN. 124, «Mørk(e)vaag».
122. Austefjord. Udt. austefjören. — Østfiord 1612.
Øste-fiord 1668. 1723.
*Austrfjorðr, se frgd. GN.
123. Fossaaen. Udt. fa’ssåo.
Egentlig Elvenavn; jfr. NE. S. 57 f. — Dette Navn danner lste Led i
Fossaaskaret (Kvinnherred GN. 24), som ligger nær Grændsen mellem
Kvinnherred og Strandvik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
