Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
207
4. Reikenes. Udt. røikenes. — Røgenes 1668. Røgenæs
1723.
Se Vikebygd GN. 29. Et Nes i Hovedelven i Osdalen. Udtalen med
haardt le (ikke k,) kan ikke være opr., men maa vel skyldes Skriftformen.
5. Haukeland. Udt. haukelann. — Hougland 1668.
Houclie-land 1723.
Udtalen med e- behøver ikke være opr. (jfr. GN. 32 samt f’rgd. GN.).
Det er derfor ikke nødvendigt at antage eu gammel Form *H ank uland,
snis. med et Elvenavn Hauka (NE. S. 93 ff.), som her blot kunde være Navn
paa Hovedelven i Os. Her har man vel at gjøre med det alm. Gaardnavn
Hau kal and, sms. med Fuglenavnet hau kr m. Dette har i den senere
MA. en Sideform Haukland (forsvunden Gaard i Fuse; jfr. Bd. XVI S.
76), som mulig er en Sammendragning af Haukaland. Gaardnavnet
Haukeland forekommer oftere i dette Amt.
6. Sanden. Udt. sam. — Sand 1668. 1723.
Paa en i Gaassandvandet udskydende flad Halvø.
7. Sælen. Udt. sæló. — Seell 1610. Sellen 1668. Sællen
1723.
«Findes ellers kun i Fane (GN. 22), hvor Gaarden er gammel (Sælæ NRJ.
IV 473). Udtalen viser, at Ordet er et svagt Hunkjønsord. Jeg har ikke
kunnet tænke paa anden Oprindelse end s æ 1 a f, i hvilket Fald Ordet vel
maatte betyde: Overflod, Guds Velsignelse (af Af kastning af Jorden); jfr. oldn.
t’ u 11 s æ 1 a f. [Lyksalighed, Overflod, Rigdom] » O. R.
8. Søfteland. Udt. syfftelann. — Swetteland NRJ. II 531.
Soffteland NRJ. II 559. Søffteland 1563. Soffteland 1610.
Søbte-land 1668. Søfteland 1723.
Dette Navn har O. R. sammenstillet med Syftestad i Nissedal og i
Kviteseid og Søfstad i Kvernes (Suefftestad 1559). Disse Sammensætninger
med - s t a ð i r synes at indeholde en Personbetegnelse. Paa et ellers i Norge
ukjendt Mandsnavn Sviptunn, som egentlig vilde være Helgennavnet
Svithunus, turde man vel ikke tænke, skjønt dette efter Formen vilde ligge
meget nær, da Svithun i Helligdagsbetegnelsen Sviftunsvaka nu i norske
Bygdemaal tildels har faaet Formen Syftes- (Syftesoke Bergens Stift). Ellers
kjendes nemlig kun én eneste Sammensætning af -staðir med et ved
Kristendommen indført Navn (Jónsstaðir, Indl. S. 77). Det er da
vistnok tryggere, saaledes som antydet i Bd. XIII S. 333, at opfatte Iste Led i
Syftestad, Søfstad som Mandstilnavnet s vip tir, der kjendes i et Exempel
fra Norge (K. Rygh S. 66, F. Jonsson S. 274). Ogsaa Søfteland kunde være
sms. med dette Tilnavn, idet *Sviptisland ved Dissimilation (Indl. S. 21)
kunde have mistet sit andet -s-; jfr. Haalandsdalen GN. 76. Der kan ved
dette Navn neppe være Tale om et Elvenavn som 1ste Led, da Osdalens
Hovedelv rimeligvis har havt et andet Navn (se GN. 51). Søfteland, af
*Svipti(s)land, er neppe heller sms. med et gammelt Navn paa
Søfte-landsvandet (* S v i p t i r). Vist heller ikke med et ellers ukjendt * s v i p t i u ,
Sving, Bøining (til Verbet s v i p t a, rive ud af Stilling ved en hastig
Bevægelse), saaledes at Navnet skulde have Hensyn til de to skarpe, næsten
retvinklede Bøininger, som Elven her gjør. Søfte- maatte da her have anden
Oprindelse end i de med -staðir sammensatte Navne, hvilket vilde være
noget betænkeligt.
8,2. Eikliaugen. Udt. ei’khauen. — Egehoug 1668. Eech
Houg 1723 (brugt under Søfteland).
8, 3. Bergstøen. Udt. bærrstød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
