Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
233
33. Hammersland. Udt. hammerslann. — Hannersland (!)
NRJ. II 511. Hammerslandt NRJ. III 457. Hamerslandt 1563.
Hammersland 1610. 1667. 1723.
Se Skaanevik GN. 57.
34. Dolvik. Udt. dallvik. — Doluik BK. 32 b. Duluik NRJ.
II 511. Dolwig NRJ. III 459. Doluig 1567. Daluigen 1610.
Doll-uigen 1620. Dolwigen 1667. Dolvig 1723.
Vel Dolvik, af dalr m., Dal, og vik f. I dette Navn er da
-n-blevet til -o- ved Indflydelse af -v- i den flg. Stavelse, ligesom sandsynlig i
Torvik, af *I>ar-vik, sms. med Plantenavnet f a r i m , Tare (Bd. XIII
S. 8). Her kan Dol- ikke, som i flere andre Stedsnavne, være D o 11 u, Gen.
af Kvindenavnet Dalla (PnSt. S. 57).
35. Søreide. Udt. so reid. — pa Edwm NRJ. II 510. Ede
NRJ. III 458. Sydhereidar NRJ. IV 473. Eide 1563. 1610. Sør Eide
1667. Søreide 1723.
* E i ð a r f. (Indl. S. 12), Flt. af eið n. (Indl. S. 48), hvilket her har
Hensyn til en Indsænkning tvers over en liden Halvø. Allerede i MA. har
man vel kaldet denne Gaard *Suðreiðar (hvortil Formen fra 1535
henviser), sms. med Adv. s u ö r, syd, til Adskillelse fra flg. GN. Navnet er nu
hest. Dat. i Flt.
35,2. Neset. Kaldes eienese.
36. Nordeide. Udt. no reid. — Nordhereidhar NRJ. IV 473.
Nord Eide 1667. Noreide 1723.
*Norðreiðar, sms. med Adv. n o r 8 r, nord; jfr. frgd. GN.
37. Haukeland. Udt. hau Mann. — [Hopland (!) NRJ. II 511.]
Hogelandt NRJ. III 457. Hawkland NRJ. IV 473. Houcklandt 1563.
Houland 1610. Houcheland 1667. 1723.
"Hankuland?, mulig sms. med Elvenavnet * Hauka (jfr. Varaldsø
GN. 5), da Gaarden ligger ved Udløbet af en liden Elv. Jfr. dog Os GN. 5.
38. Søvik. Udt. Sø’vikæ. — Siduig NRJ. II 511. [Sewdwig,
Swndwig (!) NRJ. III 456.] Søuduigh 1563. Soduiig 1567. Søeuig
1610. Søevig 1668. Søvig 1723.
Efter Formerne fra 1522 og 1563 mulig *Sauðvík, af sauðr m., Sau.
Eller med O. R. at forklare af * Síðuvik, som «med Sikkerhed kan paavises i
Borgund Sdm. (a f Siduikom AB. 80); mulig har man et Navn af samme
Stamme ogsaa i Seviken (i Sidouik RB. 65) paa Nøtterø. Med større eller
mindre Sandsynlighed kan hertil føies ogsaa Søvigeu i Søgne, Sevik i Vold og
i Gjemnes (Ssiehewich 1490); tvivlsomt er kanske Søvik i Alstahaug» (O. R.).
K. Rygh (Bd. XV S. 326) sammenstiller hermed ogsaa Sævik i Klingen
(Sewick NRJ. III 219). Ved Navnene i Borgund Sdm. og i Nøtterø turde
man snarest have at gaa ud fra eu gammel Form * S i ð u v i k, som da maatte
have Subst, s i ð a f., Kyst, til lste Led. Det vilde i saa Fald i Betydning
kunne sammenlignes med Herredsnavnene Strandvik og Strandebarm. Efter
Formen er det dog tilstedeligt at antage en gammel Nom. *SiÖavik, Dat.
Ent. S i ð u v i k, Dat. Flt. *Síðuvíkum (Siduikom AB.). K. Rygh
(Bd. XIII S. 195, jfr. S. 38. 76. 155. 224. 355) er derfor mere tilbøielig til at
tænke paa Adj. siör, sid, langt nedhængende; men dette synes ikke at være
et rimeligt Tillægsord til vik, med mindre s i ð r i Oldn. ogsaa kan have
havt samme Betydning som Folkesprogets Adj. sid: lavtliggende, sumpig (se
Bd. XIII S. 195), eller som sid i Angelsachsisk: bred, vid, meget stor (se
Bd. VI S. 242). Overgangen fra i til ø foran Læbelyden v er den samme
som i Møvik (*Miðvík), GN. 11 i Fjeld. Efter Læbelyden m har man den
samme Lydovergang i Myrdal, udt. mø Yr- (M i Ö d a 1 r), GN. 88 i Aasene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
