Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
6. Yeiyaagen. Udt. veivåjen, [-vågen]. — Weduog 1612.
Vevaag 1668. Weivaag 1723.
Vel ’Veiðivágr, afveiðr f., Fangst (O. R.). Lige udenfor Vaagen
i Sundet mellem en Holme og Selbjørn fiskes meget Sild. —- Udtalen våjen
skal først optræde søndenfor Selbjørnfjorden.
6. 3. Bækken. Kaldes mé bæ’lçlçen.
7. Lunnøen. Udt. liidnøice. — Lundøen 1668. 1723.
Kan paa Grund af Udtalen med -dn- ikke være sms. med Fuglenavnet
1 u n d i m.. Lunde, Søpapegøie, alca arctica, men maa vel forklares af 1 u n n r
(h 1 u n n r) m., Folkesprogets Lunn, Rullestok, en af de Stokke, som ere
nedlagte i Grunden paa et Landingssted, forat Baadene derpaa kunne glide
lettere. Det synes ikke nødvendigt at antage, at den ujevnt langstrakte 0
er benævnt efter en Ligbed, man har fundet med en saadan Rullestok.
8. Noven. Udt. nå’væ. — Nabben 1723.
Nov f. kan i Stedets Dialekt betegne en bråt Fjeldhammer. — «Nabben»
er best. Form af Folkesprogets Nabb m., fremstaaende Knold, «Knab», oldn.
nabbr(i fjallsnabbr).
9. 10. Kabben indre og ytre. Udt. rabben. — I. og Y. Raben
1668. Indre og Ytre Rabben 1723.
Best. Form af r a b b r m. (Indl. S. 69), Folkesprogets Rabb, høi Banke
eller Jordryg.
11. Djupevaag. Udt. jiipavåjen, [-vågen] — Diubuig 1610.
Dybevaag 1668. Dvbevig 1723.
*Djúpivágr, Dat. *Djúpavági, den dybe Vaag. Vaagen er
omgiven af bratte Berg og har dvbt Vand. Jfr. det alm. Djúp(a)vlk, t. Ex.
Stord GN. 59 og Strandvik GN. 79.
12. Stenevik. Udt. stænavtk,æ. [Gamle Folk skal sige [-steina-vilçæ]-] {+steina-
vilçæ]+} — Stenneuig 1612. Steenevig 1668. 1723.
*Steinavik, af steinn m., Sten. Her er meget Sten og Ur. O. R.
betvivler Rigtigheden af den opgivne Udtale, som jeg ikke har faaet
bekræftet.
12. 1. Tøket. Udt. tølçe.
Tøkje n. kjendes i Stedets Dialekt i den af Ross fra Fitjar anførte
Betydning : Sted, hvor man har let for at tage eller fange Kreaturer. Dette
Sted har Navn efter et «Smalatøkje», hvor Faarene jages ind og fanges.
O. R. sammenstiller Navnet med Tøgje, GN. 31, 15 i Gjesdal, og Tøget, Plads
N. for Marshoved i Strand. Ogsaa i Nerstrand findes efter Postadressebogen
et Sted Tøge.
13. Salthellen. Udt. saltlioédlö. — Salthellen (ryddet under
Stenevig) 1723.
«Har aabenbart Hensyn til Saltkogning. Denne Sammensætning med
Salt- er ikke bemærket ellers.» O. R. Sidste Led er Hella f. (oldn. hella,
Indl. S. 55).
14. 15. Taage nedre og øvre. Udt. vå\je. — Voge NRJ. II
530. 1563. 1610. 1612. Nedre og Øfre Vaage 1668. Nedre og Øfre
Waage 1723.
* V á g r m., Dat. * V á g i, Vaag. — GN. 14—20 ligge paa Øen Stolmen
(se «Gamle Bygdenavne»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
