Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
Af uvis Oprindelse. Det er meget usikkert, om det anførte Hisargafl
gjælder denne 0. «Kan efter Udtalen ikke være det vanlige Ønavn His,
[der bl. a. kjendes som gammelt Navn paa Varaldsøen]. Det er maaske
heller ikke rimeligt, at vi her have Ønavnet H e i ð z (Hei’ssa ved Aalesund),
[der synes at være afledet af h e i Ö r f., Hei, Lyngstrækning, Bd. XIII S. 186],
eftersom man her skulde vente dette udtalt med Diftong.» O. R. Det har
neppe heller noget at gjøre med Ønavnet Hisken, GN. 131 i Finnaas.
14. Laakøen. ’ Udt. lakøina, [lakena (å henimod ø)]. — Loko
[Lokø i Udgaven] NRJ. II 513. Lockenn NRJ. Ill 428. Lockønn
1563. Løchøenn 1567. Logøenn 1611. 1620. Løgøenn 1620.
Loch-øen 1667. Laachøen 1723.
* L o k ø y ? (* L o k a f. ?), Ønavn. Maaske tør man for dette Navn,
ligesom sandsynlig for GN. 12 og GN. 13, forudsætte et opr. usms. Navn, som
efter den nuv. Udtale med den for Dialekten eiendommelige Mellemlyd mellem
å og ø (af oldn. kort o) vel snarest maatte have været * L o k a. Dette vilde
da være samme Ord som Folkesprogets Loka f., der i denne Egn skal bruges
om en Fiskekiste af Form som en fladbundet Baad. Laakøen kunde nemlig
have faaet Navn efter sin Lighed med en saadan Loka; den største Del af
Øen optages af det brede, 240 Fod høie Storljeld. Navnet kunde da i
Betydning sammenlignes med Ønavnet B y r ð a, der synes at være samme Ord
som b y r Ö a f., stor Kasse, Binge (Bd. XIV S. 6. XVI S. 364).
14,3. Lønen. Udt. lø nó.
’Lœna f. En liden 0 helt ude i Havet, som er næsten tvert afskaaren
ved en dybt indtrængende Kil. Denne danner et ypperligt lón n., «et Sted,
hvor der er smult Vand paa Grund af Beskyttelse mod det aabne Hav» (se
Fritzner). Der kan da neppe være Tvivl om, at Ønavnet er en Afledning af
dette Ord og altsaa i gammel Form har lydt ® L œ n a f. Det udtales nu
med den rene ø-Lyd, som kommer af oldn. æ, ikke med den under frgd. GN.
nævnte Mellemlyd mellem å og ø, som t. Ex. findes i Dialektens Løn eller
Lån f., en grydeformet Fordybning mellem Hauger, et bortgjemt, lunt Sted
(i Austevold brugt om en liden Bugt, en Baadstø).
15. Skaalvik. Udt. skø"llvik,a [ø henimod å]. — Skaleuik
NRJ. II 513. Skalewickenn, Skoleuigenn NRJ. III 429. Skaleuigenn
1563. Skoleuiig 1567. Skolleuig 1620. 1667. Schaaleviig 1723.
*Skälavik, se Finnaas GN. 68, eller *Skálarvík, af skål f.
Skaal (Indl. S. 74 f.). I sidste Tilfælde kunde Navnet ikke have Hensyn
til Vikens Form, da denne ikke er skaalformet; men ved «Skaalen» kunde
kanske menes den lille Holme midt i Viken, hvis Navn ikke er anført paa
Karterne.
16. Langøen. Udt. langøina. — Langøenn 1610. Langøen
1667. 1723.
17. Sekkingstad. Udt. sék^esta. — i Sækkingastoð BK. 30 a.
Seckinstad NRJ. II 513. Settingestadt NRJ. III 428. Seckingstadt
1563. Sechinngestaid 1567. Seckingstad 1610. Sechingstad 1667.
1723.
Sekkingastoð, sms. med s t q ð f., Baadstø (Indl. S. 80).
Enestaaende Navn af uvis Oprindelse. Iste Led er efter Formen enten Gen. Flt.
eller Gen. f. Ent. (opr. *Sekkinga r-). Det kan derfor ikke være et Fjordnavn
af Hankjøn, «en med -ing- dannet Afledning af s e k k r, ligesom dette
betydende: Sund. Gaarden ligger ved Sundet mellem Algrøen og Sotren. En
liden Elv falder ud strax søndenfor Gaarden; skulde kanske denne have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
