Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
Qngulpveit, sms. med þ v e i t f. (Indl. S. 83). Iste Led er o n g u 11
m., Fiskekrog, ber vistnok brugt om en Dalbøining. Jfr Ønavnet Qngull,
nu Engeløen, i Steigen (Bd. XVI S. 261 f.), samt Anglevik i Finnaas (GN. 10)
og i dette Herred (GN. 37). Angeltveit findes ogsaa i Aasene (GN. 91), hvor
Navnet synes at sigte til Beliggenhed ved Foden af et Fjeldfremspring.
24. Landro. Udt. Idndró. — Landrod DN. XII 81, 1371.
Landrodh DN. XII 157, 1427. Landrod DN. XII 230, 1490.
Land-røn NRJ. II 513. Lander NRJ. III 425. [Landre NRJ. III 426]
Lanndraaedt 1563. Landraa 1610. 1620. 1667. Landraae 1723.
Land ro ð, se Tysnes GN. 42.
24.2. Nordhaugen. Udt. nóKrhauen.
24.3. Berget. Udt. Idé’rje.
24, 7. Stallen. Udt. studien.
Paa en liden Afsats. Stall m. bruges nu i Nordhordland ogsaa om en
Afsats i en Fjeldside, ikke blot, som Aasen angiver, om «en ophøiet Flade,
en Høi med flad Top.>
24, 11. Sørhaugen. Udt. søWhauen.
25. Solsvik. Udt. sø’llsvtya, salls-. — Sollesuig 1611.
Sollis-uig 1620. Solliiswiig 1667. Sollesviig 1723.
Vel * S o 1 v i s v i k, af Mandsnavnet S q 1 v i r; se PnSt. S. 244. Af for
skjellig Oprindelse er da vistnok Søllesviken, GN. 58, 2 i Sveen.
25.4. Bakken. Udt. baJçJçen.
25. 7. Haugen. Udt. hau’en.
26. Vinnes. Udt. vannes. — Vinnenes NRJ. II 514. Vindenes
NRJ. III 425. Vyndanes, Vindeness NRJ. IV 475. Vindenes 1563.
Winndnes 1567. Vindenes 1610. 1667. Windenæs 1723. — Jfr.
GN. 4 i Fitjar.
Baade den nuv. Udtale og de ældre Skriftformer, hvoraf navnlig
«Vyndanes» i-Vincents Lunges Jordebog (NRJ. IV 475) fortjener Opmærksomhed, tale
imod at sammenstille Navnet med Vinnes, Vinnunes, i Fitjar (GN. 4) og
i Strandvik (GN. 78). Det synes at gaa tilbage paa en Form med -nd-,
*Vindanes. Dette kunde efter Formen være en Sammensætning med Adj.
v i n d r, skjæv, vreden; men hermed stemme Stedsforholdene ikke synderlig
godt, idet det lange og smale Nes, som har givet Gaarden Navn, kun er
ganske svagt bøiet. Snarere er Navnet derfor sms. med Gen. Fit. af v i n d r
m., Vind. Nesets yderste Spids, Vindeneskvarven, som er Sotiens nordligste
Punkt, stikker frem foran Løbet mellem Sotren og den nordenfor liggende
lille 0 Misje (Herlø GN. 32); i V. for Misje ligger Store og Lille Vindø,
hvorefter Vindøosen er benævnt. Det er værdt at lægge Mærke til, at et Nes
sydligst paa Sotren paa lignende Maade har et Navn sms. med byrr, Bør
(Sund GN. 9).
27. Aagotnes. Udt. ågenes. — Agethenes NRJ. II 512.
Agathenes NRJ. II 514. Agatheness NRJ. III 428. Agathanes NRJ.
IV 475. Agaattenes 1563. Agattenes 1567. 1610. Agatnes 1620.
1667. Aagotnæs 1723.
*Agátunes, af Kvindenavnet A g á t a, Aagot. Dette findes mod
Slutningen af 13de Aarh. paa Island som Navn paa en Abbedisse (Isl. Ann. 1293);
i Norge er det først paavist i 15de Aarh. (DN. I 703, 1493). Se PnSt.
S. 1. 291.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
