Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
•Geitung f., Navn paa ell egen liden 0; se Finnaas GN. 132. Er i
Form sammenblandet med Fjordnavne paa -angr, i denne Egn udt. -áng;
jfr. SkjeJjanger, GN. 14 i Herlø, skr. i Skæliungi BK. 54a.
32. Morland. Udt. mo Hann. — Murlanndt NRJ. IV 475 (da
øde, under Kobbeltveit). Morland 1610. Moerland 1611. Morland
1667. 1723.
Da Navnet udtales med lukt o, «kan det vel ikke være *M<jðruland,
[af Plantenavnet maðra f, jfr. Skaanevik GN. 109], Jeg ved ikke andet at
tænke paa end Mor f., Skovsnar, som rigtignok ikke kan paavises brugt paa
disse Kanter, og Elvenavnet Mora. Gaarden ligger øverst oppe ved et lidet
Vasdrag.» O. R. Se NE. S. 163.
33. Kobbeltveit. Udt. Tcalltveit [å henimod ø\. — Kubeltwet
NRJ. II 514. Kobbelttwet NRJ. III 427. Kopphildartweitt NRJ. IV
475. Kobbelthuedt 1563. Kolbethueid 1567. Kobbelthuedt 1610.
1620. Kaabeltved 1667. Kaabeltvedt 1723.
Navnet, hvis sidste Led er fyeit f. (Indl. S. 83), Andes ogsaa i
Aarstad (GN. 31). Efter Vincents Lunges Jordebog, som i ikke ringe
Udstrækning synes at grunde sig paa ældre Optegnelser fra MA., ser det nærmest
ud til at komme af et ellers aldeles ukjendt Kvindenavn Kopphildr. Se
PnSt. S. 167 (jfr. S. 296), hvor der med Hensyn til Overgangen fra -pp- til
-bb- henvises til Hybbestad i Tjølling, der i MA. stadig skrives med -pp - (i
Hyppistadom RB. 53); se Bd. VI S. 298. *Kopphildar|>veit er
først blevet sammendraget til Kobbeltveit, saaledes som Navnet nu lyder i
Aarstad, og videre til * Kobltveit, hvor -b- maatte falde bort foran 3
Konsonanter; jfr. Sammendragningen af Ulfhildarsetr til Ulsæter, Aasene GN.
89. Denne Forklaring synes afgjort at burde foretrækkes for den Bd. I S. 272
antydede, at Iste Led skulde være det i et Exempel (K ú b a 1 d a r u ð, nu
Kurud, i Borge) kjendte Mandstilnavn eller virkelige Mandsnavn Kúbaldi;
det vilde nemlig være paafaldende, om der af ú havde udviklet sig et kort
aabent o.
34. Bildøen. Udt. lildéna. — i Bildøø DN. XII 126, 1419.
Biløn NRJ. II 514. Billødenn NRJ. III 425. Byldøenn NRJ. IV 475.
Billøenn 1563. Bildøenn 1567. Bieldøen 1610. Bildøen 1611. 1667.
1723.
B i 1 d ø y. Er en temmelig smal og langstrakt, mod begge Ender
tilspidset 0. Iste Led er det gamle Ord bildr m., der ogsaa forekommer i
i Formen bilda f., og bruges om forskjellige skjærende Redskaber eller
Vaaben, saaledes om Lancetter til Aareladning, om Ispile (hvilket Ord har
dette bildr til sidste Led), om et Slags Pile af særegen Form (b i 1 d o r).
Sandsynlig har Øen faaet Navn efter et saadant Redskab eller Vaaben paa
Grund af Lighed i Form. Jfr. Bile (* B i 1 d a) i Moss, en Holme af lignende
Form. Af samme Stamme er Bilden i Granvin (GN. 108) og i Brandbu
(B i 1 d i n, sms. med vin) og maaske Bildinghædalen i Skiaaker (DN.
V 289, c. 1400), hvorom Sæternavnet Billingen endnu minder. Den samme
Stamme findes formodentlig med lignende Betydning i endel islandske
Steds-havne: Bildsá, B i 1 d u d a 1 r, Bildsøy, Bíldsfell (det sidste Navn
forklares dog i Landn. S. 316 af en Landnaamsmands Tilnavn). Se Bd. I S.
354 f. IV, 2 171 f. Jfr. med Hensyn til Betydningen Tekslen (Tekslo), d. e.
Teksla f., Bødtkerøxe, Navn paa en 0 SV. i Sund (Bd. I S. 363).
35. Strømine. Udt. straume. — i Straumi BK. 32 b. Strøm
NRJ. II 514. Strømme NRJ. III 426. Stroum 1563. Strømme 1610.
1667. 1723.
S t r a u m r m., Dat. Straumi, Strøm. Ved Strømmen mellem Bildøeu
og Lille Sotren. — GN. 35—44 ligge paa Lille Sotren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
